Den 20. april bliver lokalplan-forslaget til det 225.000 kvm datacenterbyggeri i Krageris i Varde kommune vedtaget af byrådet. Det opføres af atNorth, som netop er blevet solgt til pensionskassen CCP og verdens største datacenter-ejer Equinix.
Kontakt
atNorth
bylgja.palsdottir@atnorth.com
og
Varde Kommune
Borgmester Sarah Andersen
saac@varde.dk
Send artiklen til en ven
Oprindeligt var det planen, at opføre 400.000 kvm drivhuse ved siden af datacentret, for at anvende den enorme varme-udvikling fra computerne.
MEN.
Det svenske selskab WA3RM, der skulle opføre og drive drivhusene, er gået konkurs i februar 2026.
Derfor bliver projektet i første omgang kun et datacenter til 25 milliarder kr, som vil levere en del af overskudsvarmen til varmeværket i Ølgod by. Håbet er så, at der dukker en gartner op, som kunne tænke sig store drivhuse med billig varme.
Tilladelser
I januar fik projektet grønt lys fra Ministeriet for byer og landdistrikter til opførelsen, da en sådan størrelse projekt kræver ministeriel tilladelse.
Næste step er godkendelse af lokalplan-forslaget. Det skal Byrådet vedtage den 20. april, hvorefter det bliver sendt i høring i 8 uger.
I løbet af sommerferien bliver det så tilrettet og til endelig beslutning i august-september.
Med mindre projektet skal hen over Planklagenævnet, hvor klagerne vil klage over at procedurer og love ikke er overholdt. Det tager 6-9 måneder.
Og det sker nok, så realistisk set vil en endelig vedtagelse af lokalplanen kunne ske i forår-sommer 2027.
AtNorth forventer at byggeriet står færdigt i 2030.
Projektet bliver udført i 2 faser:
* Fase 1. Der etableres 1 datacenter med driftsstart i 2028-29.
* Fase 2. Udbygning af de 3 resterende datacentre med henblik på drift i 2030.
Ejerne
AtNorth blev i februar købt af Canadian Pension Plan og det børsnoterede amerikanske Equinix af den schweiziske kapitalfond Partners Group for 26 milliarder kr. For at sætte turbo på datacenterbyggerier indskydes 27 milliarder kr i atNorth.
Equinix er verdens største datacenter-ejer og driver 270 store datacentre i 36 lande.
Virksomheden blev grundlagt i 1998.
Hvem er atNorth
AtNorth er grundlagt i Island i 2010 og har i dag 8 operationelle datacentre og 3 lokationer under udvikling i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
I Danmark har atNorth et datacenter i Ballerup og nu det nye i Ølgod.
3 millioner kvm datacentre
Der bliver i de næste 5 år opført 3 millioner kvm datacenter i Danmark, for at kunne følge med efterspørgslen på især AI-siden.
Byens Ejendom afholder derfor en konference i Århus om udbygningen af datacentre, se den her.
