Er der sat solceller op på en bygning, efter den blev afleveret, hænger boligselskabet selv på regningen for at tage udstyret ned og sætte det op igen, hvis der opstår en byggeskade. Det slår en ny voldgiftskendelse fast.
Byggeskadefonden — den ordning, der dækker skjulte fejl i støttet byggeri — betaler kun for at udbedre selve byggeskaden, ikke for at rydde eftermonteret udstyr af vejen for at komme til den.
Sagen
En almen bebyggelse fra 2011 fik efter afleveringen sat et solcelleanlæg op på taget. I 2024 blev en utæthed i taget anmeldt og anerkendt som en byggeskade, fordi årsagen kunne føres tilbage til forhold, der var til stede allerede ved afleveringen. Solcellerne havde altså intet med skaden at gøre.
For at reparere taget skulle anlægget alligevel afmonteres og genmonteres. Den regning skal bygningsejeren selv betale, fastslog voldgiftsretten. Fonden dækker kun reparationen af taget.
Uanset skyld
Ejer bygningsejeren selv det eftermonterede udstyr, betaler ejeren for nedtagning og genopsætning, uanset om udstyret har været årsag til skaden eller ej. Det kan foruden solceller være markiser, kabelbokse, regnvandsanlæg, fliser eller terrasser og andre konstruktioner, der er sat op efter afleveringen.
Ejes udstyret af en anden part, bør det stå klart i aftalen mellem parterne, hvem der betaler, hvis det senere skal fjernes.
Hvornår fonden betaler
Er udstyret derimod en del af det oprindelige bygge- eller renoveringsprojekt og altså monteret før afleveringen, tæller det med til det støttede byggeri. Så dækker fonden også de nødvendige udgifter til at tage det ned og sætte det op igen, når det er en forudsætning for at udbedre en skade — uanset hvad der forårsagede skaden.
Konference om nye regler for almene boliger
Der afholdes en konference om de nye love og regler for almene boliger, se program og tilmelding her.
