Med gennembruddet af en boligblok i Gellerupparken, hvor en opgang fjernes, bliver Gellerups nye vejsystem koblet på byens øvrige infrastruktur via den nye Trille Lucassens Gade. Arbejdet sættes nu i gang.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Brabrand Boligforening
T: +45 8931 7171
E: brabrand@bbbo.dk
Opgang 44 og de omkringliggende 42 og 46 i Brabrand Boligforenings boligblok i Gellerupparken har ifølge JP Aarhus fået fjernet al indhold, og nu går afstivningsarbejdet i gang, hvorefter opgang 44 bliver fjernet. Derefter genopbygges de øverste etager, som blandt andet får større vinduespartier. Det skal give bygningen et lysere udtryk.
NB! Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 31. oktober 2017.
Bag projektet står et team bestående af JCN Bolig som totalentreprenør i samarbejde med MOE Rådgivende Ingeniører og de 2 tegnestuer Vandkunsten og Transform.
- Jeg synes, vi har fået et projekt, som overstiger mine forventninger. Projektet er spektakulært, og personligt er jeg meget begejstret for det. De rosende ord fra blandt andet arkitektskolens professor er meget rammende for projektet, siger Keld Laursen, administrerende direktør hos Brabrand Boligforening, til JP Aarhus.
NB! Jylland: Rådgivers honorering og erstatningsansvar. KURSUS. Kurset afholdes d. 29. august 2017.
Byporten bliver 5 etager høj og bred nok til, at en gade kan føres igennem. Sider og lofter beklædes med gyldne aluminiumsplader. Med gennembruddet af blokken bliver Gellerups nye vejsystem koblet på byens øvrige infrastruktur via den nye Trille Lucassens Gade.
Byporten indgår som en del af den helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj, som er udarbejdet i fællesskab af Århus Kommune og Brabrand Boligforening. Området, der er omfattet af helhedsplanen, består af 2.400 almene lejeboliger med et samlet boligareal på 200.000 kvm. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1.800 boliger.