Der er 50 datacentre i Danmark og en lang række er i planfasen eller i byggeri. Hvor opføres byggerierne - hidtil har Aarhus og Københavns-området stået for de fleste mindre datacentre, mens de store opføres i Jylland og i mindre grad på Fyn. Hvad bliver kravene fremover til datacentrene, for udfordringen er både de enorme grundarealer på 300.000-1. million kvm og desuden skal der enten opføres private kraftværker eller ske en voldsom udbygning af det offentlige elnet, store kraftværker, sol- og vindparker. Hvordan bliver godkendelsesprocesserne ændret og speedet op.

Datacentre koster mindst 100.000 kr per kvm, fordi de stiller ekstremt høje krav til infrastruktur, sikkerhed, drift og energieffektivitet: Kraftig strømforsyning. Køling af computerne og bygning - enorm varmeudvikling. Batterier og dieselgeneratorer som back up. Fysisk sikkerhed: Sikkerhedszoner, opdelt brandsikring, overvågning og solide bygningskroppe og hegning.  Specialdesign: Hævede tungvægts-gulve med kabler under.  Fibernet. ISO-certificering o.a.. Serverrum, støttearkitektur, energistationer. Eltilslutning. Grundkøb.

De store teknologivirksomheder ejer selv grunde og bygninger med deres datacentre i Danmark. Dette giver dem bedre kontrol over drift, sikkerhed, vedvarende energi og genanvendelse af overskudsvarme. Men danske, nordiske og internationale ejendomsaktører investerer nu markant i det enorme vækstmarked, ikke mindst i Colo-projekter, altså datacentre hvor flere aktører lejer sig ind, co-location. Blandt investorerne er norske Bulk Infrastructure Group, svenske Areim og Brunswick Real Estate, finske Hyperco (Dubai-ejet) og danske Thylander og Copenhagen Infrastructure Partners. Investeringspotentiale, drift - udfordringer og muligheder.

Elforbruget til datacentre vil i de næste 5 år stige med 500 % og vil udgøre 25 % af Danmarks strømforbrug i 2030. For at det kan lade sig gøre skal ledningsnettet udbygges kraftigt, der skal bygges nye kraftstationer og sol- og vindparker skal opføres, heraf de fleste direkte ved de store datacentre. Det statsejede Energinet står for det danske elnet og for forsyningen - hvordan vil Energinet løse opgaverne. Mini-kraftværker, der kun forsyner datacentret eller en erhvervspark, er nu skudt igang - hvor meget kan det aflaste. 

Danmarks 98 kommuners computerkraft skal af sikkerhedshensyn samles i 5 nye datacentre placeret med 1 i hver region og forventeligt 2 i Hovedstadsområdet, ifølge Økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. De nye datacentre skal inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Derefter skal de nye datacentre gradvist overtager driften af brugerstyring og monitorering, PCer og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030.

Gefion, også kaldet Danish Centre for AI Innovation, DCAI, har siden efteråret 2024 haft en at Europas stærske AI-computere i deres datacenter i Lyngby. Selskabets ejere er Novo Nordisk fonden og den statslige Danmarks Eksport- og Investeringsfond. AI-computersystemer kræver enorm datakraft, og derfor skal der bygges 5 nye AI-datacentre i Europa, som EU vil investere 150 milliarder i. DCAI vil gerne stå for byggeriet af et center i Danmark, og håbet er, at den megen grønne energi og det kølige klima betyder, at Danmark får et af disse AI-centre.