Byggeregler stopper ukrainsk raketproduktion i Danmark

2 år er nu byggetiden fra 1. spadestik til der står en industribygning klar i Vojens til at maskinerne til at producere raket-brændstof til Ukraine kan flytte ind. Det er godkendelser, der har sat en stopper for projektet, som ellers blev lovet fast track igennem papirdyngerne.

Kontakt

Fire Point
info@fprt.dk

Send artiklen til en ven

Produktionen af ukrainsk raketbrændstof går derfor tidligst i gang i slutningen af 2027. Planlægningen af byggeriet har taget længere tid end ventet, siger topchef Iryna Terekh fra den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point til Reuters.

Oprindeligt skulle produktionen være startet i april år i en eksisterende 31.000 kvm bygning nær Flyvestation Skrydstrup. Det lod sig ikke gøre af hensyn til sikkerhedskravene, oplyser Erhvervsstyrelsen, og derfor bygger Fire Point nyt fra bunden.

Sikkerhed

Fabrikken skal fremstille brandfarligt fast raketbrændstof, og der findes ikke tilsvarende produktion i Danmark. De nye bygninger til produktion og opbevaring får:
* Tryksikre døre
* Ekstra tykke vægge
* God afstand til nabogrundene.

Første spadestik blev taget 1. december sidste år, hvor dele af de gamle bygninger blev revet ned. Resten bliver stående og skal rumme toiletter og kantine.

Særlov
Fire Point blev inviteret til at producere raketbrændstof på dansk jord i september 2025 - som det første land i forsvarsalliancen Nato, der bød ukrainsk våbenproduktion velkommen.

Samtidig vedtog Folketinget en ekspreslov, der lader byggeriet tilsidesætte mere end 20 regler og love. Med tiden skal virksomheden dog leve op til de normale krav for en virksomhed af den type.

Se mere om Fire Point-projektet HER.

Forsvarsbyggerier i Danmark

Udover Firepoint skal der bygges for over 100 milliarder kr i danske forsvarsprojekter, hør mere om udviklingen, se program, talere og deltagere HER.

09.30	Velkomst
09.35	Forsvarets investeringer de næste 4 år Forsvaret er gået i gang med investeringer, som skal give plads til både flere soldater og udvide havne og flypladser. Efterslæbet og truslen fra Rusland betyder, at der investeres i et hidtil uset tempo. Samtidig er de traditionelle bygge-restriktioner og love fra oktober 2025 blevet sat på pause indtil 2028 for at få sat skub i byggerierne. Hvor ligger prioriteterne for byggeri og renovering af eksisterende faciliteter? Hvad skal der bygges? Hvad skal renoveres først? Hvordan har man tænkt sig at inddrage byggesektoren? Kasper Roug , Medlem af Folketinget, Næstformand i Udenrigs- og Forsvarsudvalget, Folketinget
10.00	Hvad og hvor skal der bygges nyt eller udvides Nedlagte militærområder er under overvejelse til at blive overtaget fra projektudviklere med henblik på renovering og nybyggeri til soldater og forsvarsanlæg. Hvad ligger bedst an. Hvor skal nye forsvarsbyggerier opføres. Hvilke eksisterende faciliteter skal udvides. Hvor mange produktionsfaciliteter skal bygges eller ombygges til våbenproduktion? Tidsplaner for projekterne.
10.25	0-regler for Forsvaret Forsvarsbyggeriet skal gennemføres hurtigt og uden bureaukratiske hindringer. Derfor falder en række regler, der normalt gælder for byggeprojekter bort. Hvilke regler falder bort og hvilke forbliver? Signe Dierks Bakkeng , Associeret partner, Bruun & Hjejle Christian Taksøe , Partner, Bruun & Hjejle
10.50	Kaffepause
11.20	Finansiering af forsvarsinvesteringer Forsikring & Pension og dets medlemmer pensionsselskaberne arbejder tæt sammen om opgaven med at udvikle Forsvaret og spille en rolle ift. forsvarsindustrien. Siden Ruslands invasion af Ukraine har branchen bidraget aktivt til at styrke forsvarssektoren i Danmark og Europa. Allerede i dag leverer branchen finansiering og kompetencer til forsvarets faciliteter f.eks. kaserner og andre bygninger og har også udviklet finansieringsmodeller til skibsbyggeri. Ved at udnytte mulighederne for tættere samarbejde mellem offentlig-privat, f.eks. i form af garantistillelse eller andre former for partnerskaber, kan der skabes endnu bedre rammer for finansiering og løsninger. Tom Vile Jensen , Underdirektør, Forsikring & Pension
11.45	Vejen ind på forsvarsmarkedet – udviklingstendenser og muligheder Hvordan markedet for forsvarsbyggeri udvikler sig, og hvilke muligheder det skaber Hvad man skal være opmærksom på, hvis man er interesseret i at blive leverandør til Forsvaret Hvordan projekterne bliver større og hvordan sikkerhedskrav, samarbejder og kontraktformer får stigende betydning Frederik Ahle Agersnap , Byggejuridisk Rådgivning, DI Byggeri Chefkonsulent, advokat, Dansk Industri
12.10	Udbud af forsvarsprojekter Forsvaret udvider i højt tempo de fysiske rammer, herunder både i form af permanente og midlertidige faciliteter. Store projekter, der ofte er kendetegnet ved stort tidspres. Hvilke særlige forhold gælder for forsvarets projekter, herunder hvad skal man som interesseret tilbudsgiver være særligt opmærksom på? Flere af forsvarets store projekter gennemføres som OPP-projekter. Hvad er særligt for disse projekter sammenlignet med almindelige entrepriseformer eller OPP-projekter for andre end forsvaret? Rasmus Holm Hansen , Partner, advokat, Poul Schmith
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Forsvarets investeringer de næste 4 år

Forsvaret er gået i gang med investeringer, som skal give plads til både flere soldater og udvide havne og flypladser. Efterslæbet og truslen fra Rusland betyder, at der investeres i et hidtil uset tempo. Samtidig er de traditionelle bygge-restriktioner og love fra oktober 2025 blevet sat på pause indtil 2028 for at få sat skub i byggerierne. Hvor ligger prioriteterne for byggeri og renovering af eksisterende faciliteter? Hvad skal der bygges? Hvad skal renoveres først? Hvordan har man tænkt sig at inddrage byggesektoren?

Kasper Roug , Medlem af Folketinget, Næstformand i Udenrigs- og Forsvarsudvalget, Folketinget

10.00

Hvad og hvor skal der bygges nyt eller udvides

Nedlagte militærområder er under overvejelse til at blive overtaget fra projektudviklere med henblik på renovering og nybyggeri til soldater og forsvarsanlæg. Hvad ligger bedst an. Hvor skal nye forsvarsbyggerier opføres. Hvilke eksisterende faciliteter skal udvides. Hvor mange produktionsfaciliteter skal bygges eller ombygges til våbenproduktion? Tidsplaner for projekterne.

10.25

0-regler for Forsvaret

Forsvarsbyggeriet skal gennemføres hurtigt og uden bureaukratiske hindringer. Derfor falder en række regler, der normalt gælder for byggeprojekter bort. Hvilke regler falder bort og hvilke forbliver?

Signe Dierks Bakkeng , Associeret partner, Bruun & Hjejle

Christian Taksøe , Partner, Bruun & Hjejle

10.50

Kaffepause

11.20

Finansiering af forsvarsinvesteringer

Forsikring & Pension og dets medlemmer pensionsselskaberne arbejder tæt sammen om opgaven med at udvikle Forsvaret og spille en rolle ift. forsvarsindustrien. Siden Ruslands invasion af Ukraine har branchen bidraget aktivt til at styrke forsvarssektoren i Danmark og Europa. Allerede i dag leverer branchen finansiering og kompetencer til forsvarets faciliteter f.eks. kaserner og andre bygninger og har også udviklet finansieringsmodeller til skibsbyggeri. Ved at udnytte mulighederne for tættere samarbejde mellem offentlig-privat, f.eks. i form af garantistillelse eller andre former for partnerskaber, kan der skabes endnu bedre rammer for finansiering og løsninger.

Tom Vile Jensen , Underdirektør, Forsikring & Pension

11.45

Vejen ind på forsvarsmarkedet – udviklingstendenser og muligheder

Hvordan markedet for forsvarsbyggeri udvikler sig, og hvilke muligheder det skaber
Hvad man skal være opmærksom på, hvis man er interesseret i at blive leverandør til Forsvaret
Hvordan projekterne bliver større og hvordan sikkerhedskrav, samarbejder og kontraktformer får stigende betydning

Frederik Ahle Agersnap , Byggejuridisk Rådgivning, DI Byggeri Chefkonsulent, advokat, Dansk Industri

12.10

Udbud af forsvarsprojekter

Forsvaret udvider i højt tempo de fysiske rammer, herunder både i form af permanente og midlertidige faciliteter. Store projekter, der ofte er kendetegnet ved stort tidspres. Hvilke særlige forhold gælder for forsvarets projekter, herunder hvad skal man som interesseret tilbudsgiver være særligt opmærksom på? Flere af forsvarets store projekter gennemføres som OPP-projekter. Hvad er særligt for disse projekter sammenlignet med almindelige entrepriseformer eller OPP-projekter for andre end forsvaret?

Rasmus Holm Hansen , Partner, advokat, Poul Schmith

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost