Svendborgs største byggeri nogensinde sættes nu i gang. Det var i Svendborg at A.P. Møller startede med sin første jolle - og nu giver hans fond 100 millioner til byggeriet, der koster i alt 310 millioner.
Kontakt
Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter
E-mail: info@smuc.dk
Det ny SIMAC bliver opført af den private erhvervsdrivende Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter (SMUC).
Projektet er tegnet af C.F. Møller Architects og Effekt, mens bygherres ingeniørrådgiver er MOE.
Det ny SIMAC udgør 11.300 kvm og vil blive opbygget som et modulbaseret konstruktionsgrid i et søjle-bjælke system i beton og stål med stabiliserende betonkerner.
Dette betongrid er gennemgående og synligt både indvendigt og udvendigt, og fremstår som et vigtigt arkitektonisk element.
Husets facader består primært af et glas-alu system.
Baggrund
Det ny SIMAC er det nye maritime uddannelsescenter på Nordre Kaj midt på Svendborg Havn.
Projektet, der er forankret i SMUC Fonden, startede i 2018 med en projektkonkurrence - og med forventet indflytning i 2022.
Projektet er blevet muliggjort takket være en donation på 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Det samlede finansieringsbehov er på 310 millioner.
Grunden er købt af Svendborg Kommune..