Bygger 240 boliger på spidsen af Langelinie i København

PensionDanmark Ejendomme, ATP Ejendomme og det kommunale By & Havn opfører 240 boliger på den yderste byggegrund på Langelinie på Østerbro i København. Det bliver 120 m højt og dermed byens højeste sammen med Pasteurs Tårn i Carlsbergbyen på Vesterbro og Herlev Hospital.

Kontakt

Lendager

info@lendager.com

Vilhelm Lauritzen Architects

vla@vla.dk

By & Havn

info@byoghavn.dk

NCC

info@ncc.dk

Send artiklen til en ven

70 boliger skal være almene og overtages af Boligselskabet AKB når de er opført.

- Langeliniespidsen har stået tom i mange år, men nu kommer den til live igen, siger overborgmester Sisse Marie Welling.

Spidsen af havnepromenaden, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, skal igen blive et sted, hvor københavnerne søger hen for at nyde en panoramaudsigt over Øresund og Trekronerfortet, skriver det fælles udviklingsselskab Harbour.

Der skal derfor etableres grønne områder med bænke omkring den ikoniske iskiosk, mens havnefronten ind mod Marmormolen forvandles til en grøn promenade med træer og blomsterbede. Desuden er der planlagt caféer og butikker + et havnebad.

Høj og lav

Boligbyggeriet bliver med sine 120 m et vartegn ved Københavns Havn. Det opføres med ambitionen om et klimaaftryk på omkring 6 kg CO₂ per kvm, hvilket er lavt for etagebyggeri på 31.000 kvm.

Det er de 2 tegnestuer Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Lendager, der står bag det arkitektoniske udtryk.

Projektet på Langeliniespidsen fuldender samtidig en udviklingsplan, der også omfatter spidsen af Marmormolen overfor. Her planlægger Harbour at opføre kontorbyggeriet Lodshusene og en ny offentlig bypark.

Begge projekter afventer vedtagelse af en ny lokalplan, der ventes i offentlig høring før sommerferien.

Byggeriet kan starte i 2027 - det er NCC som skal bygge.

Hvem ejer Harbour

Ejerandel: 8,5% By & Havn, 45,75% ATP Ejendomme, 45,75% PensionDanmark.

09.30	Velkomst
09.35	Naboskab forbedrer indtægtsgrundlag i private udlejningsejendomme Organisationen Neighbourhood Lab har udviklet en strategi for at nedbringe antallet af ledige boliger i ejendomme og konflikter blandt beboere i store boligporteføljer. Strategien fremmer godt naboskab og øger samhørighedsfølelsen blandt beboerne, så de bliver mere tilfredse med deres boliger og bliver boende længere.
10.00	Nye beboere løfter boligområdet: Eksperimentet i Tingbjerg Den københavnske problembydel Tingbjerg er i gang med at blive omdannet fra et alment boligbyggeri ejet af SAB/KAB og fsb med 6.500 beboere, til en blandet bydel med i alt 10.000 indbyggere. Omdannelsen sker gennem fortætning og opførelse af nye etageboliger og rækkehuse. Urban Partners, som står bag projektet, har valgt en eksperimentel tilgang til opgaven: Fremtidens ejere bliver udvalgt efter deres kompetencer og vilje til at løfte området og skabe et velfungerende fællesskab. Hvordan gik eksperimentet, og blev forventningerne indfriet? Hvilken type beboere blev valgt?
10.25	Hvordan kan lokale virksomheder bidrage til bydelsudvikling? Mange virksomheder i udsatte boligområder ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til lokalsamfundet, men i praksis er deres engagement sjældent langvarigt. Hvilke udfordringer hæmmer engagementet? Hvordan kan man lette involveringen? Og hvad kan lokale virksomheder bidrage med? Best practice cases.
10.50	Kaffepause
11.20	"Viceværten" har nøglen til det gode sociale liv En særlig "viceværtsordning" hjælper med at holde styr på det sociale liv og forebygge konflikter i et nyt boligkvarter. Pension Danmark er i gang med at videreudvikle og implementere ordningen i det nye boligfællesskab ”Virke” flere steder i landet. De nye boligprojekter består af 30-40 kompakte etageboliger for personer over 50 år uden hjemmeboende børn. Projekterne indeholder fællesfaciliteter og et aktivt hverdagsfællesskab. For at få det til at fungere, har Virke skabt en særlig viceværtsordning med egne ”Virke-værter” i hvert boligprojekt. Hvordan fungerer ordningen i praksis? Hvilke kompetencer skal viceværter medbringe? Hvad betyder det for beboernes tilfredshed? Og hvordan dækker man omkostningerne?
11.45	Fællesskab forebygger skader: Et forsikringsperspektiv Fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger kriminalitet. Det gør risikoen for hærværk og tyveri mindre, hvis flere holder øje med området, når man ikke er hjemme. Kan den gode udformning forebygge kriminalitet i et boligkvarter? Lene Rasmussen , Skadedirektør, Gjensidige
12.10	Hvordan kan bygherrer og arkitekter skabe samvær? Hvordan kan arkitekturen og landskabsplanlægningen skabe velfungerende løsninger i forbindelse med fortætningsprojekter og andre former for udvikling af boligområder? Kan naboskab bygges? Bevægelsesmønstre og mødemuligheder for beboerne fx, som skaber samvær. Hvordan blander man nye og evt. eksisterende husformer for at skabe et velfungerende lokalsamfund? Eksempler på proces fra et konkret projekt. Mahad Farah , Direktør, Melius
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Naboskab forbedrer indtægtsgrundlag i private udlejningsejendomme

Organisationen Neighbourhood Lab har udviklet en strategi for at nedbringe antallet af ledige boliger i ejendomme og konflikter blandt beboere i store boligporteføljer. Strategien fremmer godt naboskab og øger samhørighedsfølelsen blandt beboerne, så de bliver mere tilfredse med deres boliger og bliver boende længere.

10.00

Nye beboere løfter boligområdet: Eksperimentet i Tingbjerg

Den københavnske problembydel Tingbjerg er i gang med at blive omdannet fra et alment boligbyggeri ejet af SAB/KAB og fsb med 6.500 beboere, til en blandet bydel med i alt 10.000 indbyggere. Omdannelsen sker gennem fortætning og opførelse af nye etageboliger og rækkehuse. Urban Partners, som står bag projektet, har valgt en eksperimentel tilgang til opgaven: Fremtidens ejere bliver udvalgt efter deres kompetencer og vilje til at løfte området og skabe et velfungerende fællesskab. Hvordan gik eksperimentet, og blev forventningerne indfriet? Hvilken type beboere blev valgt?

10.25

Hvordan kan lokale virksomheder bidrage til bydelsudvikling?

Mange virksomheder i udsatte boligområder ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til lokalsamfundet, men i praksis er deres engagement sjældent langvarigt. Hvilke udfordringer hæmmer engagementet? Hvordan kan man lette involveringen? Og hvad kan lokale virksomheder bidrage med? Best practice cases.

10.50

Kaffepause

11.20

"Viceværten" har nøglen til det gode sociale liv

En særlig "viceværtsordning" hjælper med at holde styr på det sociale liv og forebygge konflikter i et nyt boligkvarter. Pension Danmark er i gang med at videreudvikle og implementere ordningen i det nye boligfællesskab ”Virke” flere steder i landet. De nye boligprojekter består af 30-40 kompakte etageboliger for personer over 50 år uden hjemmeboende børn. Projekterne indeholder fællesfaciliteter og et aktivt hverdagsfællesskab. For at få det til at fungere, har Virke skabt en særlig viceværtsordning med egne ”Virke-værter” i hvert boligprojekt. Hvordan fungerer ordningen i praksis? Hvilke kompetencer skal viceværter medbringe? Hvad betyder det for beboernes tilfredshed? Og hvordan dækker man omkostningerne?

11.45

Fællesskab forebygger skader: Et forsikringsperspektiv

Fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger kriminalitet. Det gør risikoen for hærværk og tyveri mindre, hvis flere holder øje med området, når man ikke er hjemme. Kan den gode udformning forebygge kriminalitet i et boligkvarter?

Lene Rasmussen , Skadedirektør, Gjensidige

12.10

Hvordan kan bygherrer og arkitekter skabe samvær?

Hvordan kan arkitekturen og landskabsplanlægningen skabe velfungerende løsninger i forbindelse med fortætningsprojekter og andre former for udvikling af boligområder? Kan naboskab bygges? Bevægelsesmønstre og mødemuligheder for beboerne fx, som skaber samvær. Hvordan blander man nye og evt. eksisterende husformer for at skabe et velfungerende lokalsamfund? Eksempler på proces fra et konkret projekt.

Mahad Farah , Direktør, Melius

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost