På Tangkrogen i det sydlige Aarhus skal et nyt rensningsanlæg på 120.000 kvm opføres. Prisen er 7 milliarder kr. Til gengæld nedlægges 3 renseanlæg i Aarhus-området.
Kontakt
ReWater
Projektchef Anja Hald
anja.hald@aarhusvand.dk
Der er 4 renseanlæg i drift:
* Egå.
* Viby. Nedlægges.
* Åby. Nedlægges.
* Marselisborg. Nedlægges.
Egå Renseanlæg er udvidet og energirenoveret for 80 millioner inden for de seneste 10 år og bliver bevaret.
Viby, Åby og Marselisborg renseanlæg er nedslidte og vil have opbrugt deres kapacitet inden for kort tid.Og der er risiko for sammenbrud af dele af de eksisterende anlæg, ikke mindst rådnetankene.
Det er derfor besluttet at etablere et nyt centralt Aarhus Rewater til erstatning af de 3 renseanlæg. Det placeres på Tangkrogen i direkte forlængelse af Marselisborg Lystbådehavn.
Det nuværende renseanlæg er på 25.000 kvm, mens det nye bliver på 120.000 kvm.
Bygger
Det er Aarhus Kommune der ejer selskabet Aarhus Vand, som står for byggeriet.
Byggeriet skal stå færdigt i 2036.
Udvalgt
Placeringen af Aarhus ReWater ved Tangkrogen er valgt fordi:
En stor del af vandet ledes allerede til Tangkrogen til det nuværende rensningsanlæg: Marselisborg rensningsanlæg.
Der er allerede investeret 3 milliarder i at forberede Aarhus ReWater og centraliseringen af rensningsanlæget.
Spildevandet løber i høj grad selv, på grund af Tangkrogens lave beliggenhed, hvilket er mindre energikrævende.
Ved opførelsen af ReWater sikres tilstrækkelig kapacitet til spildevandsrensning frem til 2060 udfra, at Aarhus Kommune forventes at vokse med 5.000 borgere om året.