Ankestyrelsen nedlægger forbud mod, at Københavns Kommune opkøber jord uden for kommunen med henblik på skovrejsning af klimahensyn. Vurderingen gælder for alle kommuner.
Kontakt
Klimaskovfonden
kontakt@klimaskovfonden.dk
og
Ankestyrelsen
ast@ast.dk
Send artiklen til en ven
Københavns Økonomiforvaltning spurgte i 2024 om en forhåndsudtalelse om, hvorvidt Københavns Kommune må opkøbe landbrugsjord, til skovrejsning af klimahensyn uden for kommunegrænsen, både i nærområdet til København og i resten af landet.
Ankestyrelsen har tygget på det i 2 år og er kommet frem til at det vil være ulovligt ifølge kommunalfuldmagtsreglerne .
Begrundelsen er, at det efter styrelsens opfattelse primært tilgodeser interesser i de områder, hvor skovene etableres:
Rejsning af skov i andre kommuner vil ikke være af interesse for Københavns egne borgere, men mere generelt for alle borgere og i særlig grad for de borgere, som bor i nærheden af den skov, der rejses.
Må godt
Ankestyrelsen bekræfter dog, at kommunen gerne må yde støtte til skovrejsning uden for kommunegrænsen via den statslige Klimaskovfonden, der blev oprettet i 2021
Københavns Kommune har hidtil bidraget med 35 millioner kr til skovrejsning af 4,2 millioner kvm skov uden for kommunen.
