Den 1. august 2024 slog BWH Hotels, som som bl.a. står bag hotelkæden Best Western dørene op til sit nye hotel Aiden by Best Western Lolland. Hotellet har 171 værelser i den prisvenlig klasse fordelt på 3 etager, store fællesområder, et veludstyret fitnessrum samt gratis parkering.
Med sin centrale beliggenhed i hjertet af Holeby, tæt på Rødbyhavn og det kommende Femerntunnel, er hotellet særligt velegnet til indkvartering af erhvervsansatte med langvarige projekter. Hotellet bliver drevet af den norske hoteloperatør CIC Hospitality.
"Aiden sigter mod at imødekomme fremtidens gæster, der værdsætter effektivitet, prisvenlighed og teknologiske løsninger. Teknologien gør det nemt at checke ind selv via en indtjekningsmaskine eller via vores hologram-receptionist. Med vores prismodel betaler gæsterne kun for de tjenester, de har brug for, og ikke for unødvendige faciliteter. Dette gør det muligt for os at tilbyde mere prisvenlige overnatninger. Vi oplever stigende efterspørgsel efter denne type tilbud, og derfor er det meget glædeligt, at vi nu åbner vores andet hotel i Danmark, som også bliver vores tiende Aiden-hotel i Skandinavien," siger Johan Michelson, administrerende direktør i BWH Hotels Skandinavien.
Aiden har ekspanderet hurtigt siden opstarten i 2023 og har nu 10 hoteller i Skandinavien. Hotellerne er strategisk placeret for at tiltrække både forretningsrejsende og fritidsrejsende. I samarbejde med CIC Hospitality planlægger BWH Hotels at åbne cirka 30 Aiden-hoteller i løbet af de kommende år for at tilbyde bevidste rejsende et moderne ophold.
"Vores satsning på varemærket Aiden i samarbejde med BWH Hotels er en langsigtet investering for at imødekomme fremtidige gæsters behov samtidig med, at vi følger med i en branche, der i stigende grad omfavner teknologi. Vi glæder os til at tilbyde vores gæster en moderne hoteloplevelse," siger Matthias Tanski, administrerende direktør i CIC Hospitality.
Snart kommer turen til Odense
I løbet af august 2024 åbner BWH Hotels ligeledes under varemærket Aiden by Best Western et hotel med 130 værelser og 40 hotellejligheder i Odense. Best Western Plus Hotel Odense, som hotellet kommer til at hedde, ligger på Orbekvej i det sydøstlige Odense i byudviklingsområdet omkring Drejebænken, tæt på det kommende Odense Universitets Hospital, OUH og motorvejen.
Også dette hotel bliver drevet af CIC Hospitality.
Hotellet i Odense bliver det tredje Aiden-hotel i Danmark efter at kæden åbnede sit første hotel i Herning i foråret 2023.
Alle 3 hoteller har fokus på højteknologiske løsninger med mange selvbetjeningsmuligheder.