De aarhusianske ejendomsviklere har netop budt 2 nye kolleger velkommen, som led i virksomhedens aktuelle vækst.
Øget aktivitet og udsigten til mange nye og spændende projekter er baggrunden for, at Bricks nu udvider organisationen med yderligere 2 kompetente kolleger.
Simon Issing Nielsen er tiltrådt i en nyoprettet funktion som projektudviklingschef, mens Maria Holm er tiltrådt en stilling som kommerciel projektleder.
JYLLAND Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.
– Vi har gennem de senere år haft fokus på større, bæredygtige projekter, og med ansættelsen af Simon og Maria tager vi nu endnu et skridt i vores arbejde med at professionalisere arbejdsgange, projektudvikling og -processer, siger partner Martin Busk fra Bricks.
Jylland: BR18: Ændringer af bygningsreglement 2018. Kurset afholdes den 22. marts 2022.
Simon Issing Nielsen skal som ny projektudviklingschef stå i spidsen for de igangværende og kommende projekter. Han har en baggrund som Cand. Merc. og kommer til Bricks fra en stilling i MT Højgaard. Han har arbejdet med projektudvikling siden 2006 – foruden hos MT Højgaard også i Dansk Boligbyg og Sjælsø.
Maria Holm kommer fra en stilling som salgskoordinator i Lokal Liebhaveri og har en stærk ballast med fra ejendomsmæglerbranchen. Hun får en central rolle i dialogen med mæglere og købere om salgsmateriale, købsaftaler og ekspedition af handler. Derudover får hun også ansvaret for et stigende seriesalg af lejligheder.