Som følge af blandt andet befolkningsvækst vil cykeltrafikken i København stige med 25 procent frem mod 2025, og i myldretiden op til 36 procemt. Men også den øvrige trafik vil stige, hvilket skærper behovet for at udnytte den eksisterende plads bedst muligt. Cykelglad teknik- og miljøborgmester lægger derfor op til gennemgribende forandringer.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Københavns Kommune
T: +45 3366 3366
Med en voksende befolkning og øget transportbehov er der pres på den tilgængelige plads mellem husene i København. Derfor er det nødvendigt fremadrettet at bruge pladsen på de mest pladseffektive transportformer for at optimere vejenes samlede kapacitet. Eller sagt med andre ord; hvis vi skal have trafikken til at glide bedre og komme trængslen til livs, er det nødvendigt at skabe bedre forhold for cykler og kollektiv transport på bekostning af pladsen til bilisterne. Sådan får vi mest ud af pladsen, mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.
- I gennemsnit sidder der 1,1 person i hver bil i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard, men hver bil fylder gerne for op mod 10 cykler. Det viser med al tydelighed, at vi kan bruge pladsen meget bedre. Cykelstierne samme sted får over 2,5 gange så mange københavnere og pendlere gennem trafikken sammenlignet med en vejbane, og derfor bør vi prioritere pladsen til den mest pladseffektive trafik. Bilerne må vige for at give plads til cykler og kollektiv transport, slår Morten Kabell fast.
NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.
I dag udgør pladseffektive transportformer som busser, cykler og gående kun en begrænset del af vejarealet. I dag bruges 54 procent af arealet mellem facaderne i København på vejbaner, mens 12 procent bruges på kantstensparkering. 26 procent benyttes til fortove, mens blot 7 procent anvendes til cykelstier. Og den fordeling er helt gal, hvis trafikken i København ikke skal gå fuldstændig i stå, mener Morten Kabell.
- Vi får svært ved at få folk til at tage cyklen i fremtiden, når vi kan se, at kapacitetsproblemerne på cykelstierne kun bliver større. Derfor er vi nødt til at inddrage vejbaner og parkeringsareal til fordel for cyklerne, så flest muligt kan komme gennem trafikken. Vi skal være lykkelige for, at langt størstedelen af københavnerne, selv dem med bil, kan se mening i at tage cyklen. Hvis alle bilejere i København samme dag beslutter sig for at tage bilen, dør trafikken. Københavnerne er med på at tage cyklen. Ved at inddrage plads fra bilerne kan vi forhåbentlig også gøre det attraktivt for pendlere udefra at lade bilen stå langt fra København, siger Morten Kabell.
Et godt eksempel på en hensigtsmæssig ombygning af vejnettet finder man på Dronning Louises Bro. I 2008 var Dronning Louises Bro en 4-sporet vej med cykelsti og fortov. Dengang krydsede 81.000 trafikanter broen i døgnet. Fra 2009-2013 blev broen forandret, så der nu kun er 2 kørebaner og samtidig 4 meter brede cykelstier samt bredere fortove. Det har betydet, at biltrafikken er faldet med 57 procent, mens cykeltrafikken er steget med 60 procent, og dermed er Dronning Louises Bro en af verdens travleste cykelstrækninger med næsten 50.000 daglige krydsende. Alt i alt er der blevet plads til 20 procent flere rejsende gennem gaden sammenlignet med før ombygningen. Denne løsning derfor bør tjene som foregangseksempel, mener Morten Kabell.
NB! Den nye planlov for detailhandlen. Kurset afholdes d. 8. november 2017.
- Vi har med Dronning Louises Bro vist, at det giver mening at prioritere cykeltrafikken og den kollektive transport. De flotte tal viser, hvad vi får ud af det, når vi indretter byen efter de pladseffektive transportformer og dermed, hvordan vi får mest ud af byens begrænsede plads. Jeg ser gerne en lignende løsning på Torvegade på Christianshavn, som i årevis har været overbelastet trafikalt. Tallene taler deres tydelige sprog, og det bør vi politikere lytte til, slutter Morten Kabell.
Sidste års trafikmålinger viste for første gang flere cykler end biler, der krydsede havnen. At cyklerne er mere pladseffektive ses ifølge Morten Kabell på de travleste strækninger i København i myldretiden. Trods langt mere plads til bilerne er der alligevel 2.700 flere cykler end biler i spidsbelastningstimen mellem klokken 8 og 9 på Torvegade, og på den 6-sporede Gyldenløvsgade (plus adskillige svingbaner), hvor cyklerne nøjes med 3 meters cykelsti, kommer 1.000 flere cyklister gennem København på en hverdagsmorgen.