Borgmester Jacob Bundsgaard er meget begejstret for den nye infrastrukturplan og og betegner den som ”det største løft på infrastrukturområdet i Aarhus i årtier”.
På et pressemøde den 28. juni på Christiansborg er det blevet offentliggjort, at alle partier i Folketinget har indgået forlig om fremtidens infrastruktur-investeringer. Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), glæder sig over aftalen og roser partierne for at tænke og handle visionært, langsigtet og helhedsorienteret.
Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.
- Det er det største løft på infrastrukturområdet i Aarhus i årtier – hvis ikke nogen sinde. Det er en historisk flot og god aftale for Aarhus og hele Østjylland, som rigtig mange har arbejdet for siden årtusindeskiftet, udtaler Jacob Bundsgaard.
Aftalen er gældende fra 2022-2035 og indebærer en invitationsret til transportpolitiske forhandlinger på de dele af aftalen, som de pågældende partier deltager i.
Aftalen rummer blandt andet finansiering af:
- Marselis Tunnel, en 2 kilometer lang tunnel, der vil udgøre det ”missing link” mellem Aarhus Havn, der er Danmarks største erhvervshavn, og motorvejsnettet.
- Udvidelse af den Østjyske Motorvej mellem Aarhus S og Aarhus N, hvor trængslen er stigende. På den 19 kilometer lange strækning udbygges motorvejen fra 4 til 6 spor. Det samme gælder på strækningen fra Skanderborg til Vejle.
- Etape 2 af Aarhus Letbane – fra Aarhus Midtby til Brabrand
- En ny, hurtig og direkte togforbindelse mellem Aarhus H og Silkeborg med stop i blandt andet Brabrand
- Opgradering af Rute 26 til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading Sø
- Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård
- Udbygning af Rute 15 mellem Bale og Tåstrup