Danske Andelskassers Bank har trukket stikket til familien Mathiesens livsværk, som omfatter 13 ejendomme og 6 millioner kvm jord.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Advokatfirmaet Flemming Jensen
T: +45 9712 0031
E: info@fjlaw.dk
Efter år med historisk lave mælkepriser og underskud i de seneste 2 år på 4-5 millioner kr. har Danske Andelskassers Bank trukket i bremsen, og ikke alene selskabet I/S Mathiesen, men også Allan og Henrik Mathiesen, er blevet erklæret for konkurs ved Skifteretten i Esbjerg. Det skriver JyskeVestkysten.
Advokat Flemming Jensen, der er indehaver af Advokatfirmaet Flemming Jensen i Herning, er af andelskassen indsat som kurator for konkursboet. Han oplyser, at planen er at forsøge at sælge størstedelen af bedriften i en samlet klump.
NB! Esbjerg investerer 24 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. maj 2018.
- Men først skal vi have skabt det fulde overblik og registreret alle aktiver og have snakket med alle panthavere, siger Flemming Jensen til JyskeVestkysten.
Ifølge Flemming Jensen skylder familien Mathiesen samlet 135 millioner kr., og hovedparten af værdierne er bundet op i de 13 ejendomme. Derfor står ikke mindst Danske Andelskassers Bank til et betydeligt tab.