Boliglove ændres

Boliglove ændres

Folketinget har vedtaget en lovændring vedr. en række love, der regulerer boligmarkedet.

Kontakt

Yderligere oplysninger:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen
T: 41 71 27 00

Den nye lov med det fulde navn: "Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om ejerlejligheder" indeholder 3 elementer:

  • Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling
  • Etablering af mulighed for afskæring af klageadgang
  • Ophævelse af forbud mod videreopdeling af ejerlejligheder, der indeholder almene boliger og friplejeboliger m.v.


Hvad medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling angår, skal Landsbyggefonden ifl. den nye love yde et tilskud på 5,9 mio. kr. årligt i årene 2017-2020 til medfinansiering af Centret.

Hvad klageadgang angår, stadfæster loven, at der kan fastsættes administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra transport-, bygnings og boligministeren træffes af en styrelse under ministeriet ifølge lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Endelig stadfæster den nye lov, at ejerlejlighedslovens forbud mod videreopdeling af ejerlejligheder, der indeholder almene boliger og friplejeboliger m.v., ophæves, da det kan udgøre en barriere for udviklingen af de almene boligområder, herunder forhindre, at salg af boliger indgår som led i en genopretning af et udsat boligområde.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2017.

Piotr Szutowicz, 20. april 2017


Send denne artikel til en ven eller en kollega

Send denne artikel til en ven eller en kollega


23. november 2017
Jylland: Senior- og ældreboliger - udvikling og byggeri - Program



09.35

Fokus på demens i Aarhus

Aarhus Kommune er i gang med at udvikle en handlingsplan for demens, der skal gøre byen til en mere demensvenlig kommune, og byrådet har besluttet, at give sundhedsområdet 3 millioner kr. ekstra i 2017. Samtidig håber man, at Aarhus også får del i de 470 millioner kr., som regeringen har afsat med sin nye nationale demensplan, der består af tre nationale mål og 27 konkrete initiativer, og som blev vedtaget dec. 2016. I Aarhus er det blandt andet planen at bygge et stort demens-venligt hus med 125 boliger ved Lokalcenter Abildgården i Aarhus N. Hvad er behovet for boliger til demente i Aarhus, og hvor planlægger man at bygge dem? Hvilke krav og behov har demente til deres bolig? Hvilke elementer og fokusområder kommer Aarhus Kommunes nye demensplan til at indeholde?

Jette Skive, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune


10.00

Fremtidens seniorbolig

I fremtiden vil vi se flere seniorer, men også en mere forskelligartet seniorgruppe. Seniorerne bliver i stigende grad mere bevidste om deres boligbehov og stiller større krav til den. Tilslutningen til de traditionelle plejeboliger har været faldende gennem de senere år. Man må derfor gentænke og forny dels plejeboligerne, men også boliger for andre grupper af seniorer. Hvilke behov til boligens indretning og udformning opstår der, når man bliver senior? Og på hvilken måde adskiller de sig fra andre befolkningsgrupper, når det gælder boligens funktioner? Hvordan konverterer man almindelige boliger til boliger for seniorer? Hvordan indretter, segmenterer og målretter man en bolig for seniorer til bestemte seniorgrupper?

Henrik Steen Sørensen, Regionsdirektør, Kuben Management


10.25

Design til ældre med demens

Demente ældre har behov for særligt rolige og enkle omgivelser, der ikke er svære at bevæge sig rundt i, eller gør dem forvirrede. Det stiller krav til boligens farvevalg, lyssætning, lys/skyggevirkninger, trin, gulvbelægning, vægbelægning og overflader. Hvordan kan man designe en bolig, så den understøtter og gør hverdagen lettere for en ældre beboer med demens, uden at give køb på hjemligheden og individuelle præg?


10.50

Kaffepause


11.45

Seniorbofællesskaber

I takt med at der bliver flere ældre stiger også gruppen af folk, der gerne vil flytte i seniorbofællesskab. Længere liv og bedre behandlingsformer gør, at flere og flere ældre både kan og vil klare sig selv. Dette kombineret med ændrede familie- og samfundsstrukturer, der delvist skaber fraværende pårørende, kan gøre det attraktivt at flytte sammen med andre seniorer for stadig at have et socialt liv efter endt arbejdsliv. Himmerland Boligforening og foreningen Realdania er gået sammen om at udvikle et seniorbofællesskab på Fyrkildevej i Aalborg Øst. Projektet er tænkt som et eksempelbyggeri, som skal inspirere byggesektoren til, hvordan man kan bygge seniorbofællesskaber også i den almene boligmasse. Der eksisterer i dag mellem 250 og 300 seniorbofællesskaber med 7.000 boliger i Danmark, hvoraf 65% drives af den almene sektor. Undersøgelser viser, at flere end 80.000 ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab, og på landsplan står 8.400 ældre allerede på venteliste. Hvordan starter man et seniorbofællesskab, og hvordan adskiller et seniorbofællesskab sig fra andre bofællesskaber? Hvilke behov er der for seniorbofællesskaber, og vil det stige i fremtiden? Hvordan tackler man de enkelte beboeres skiftende behov med tiden?

Ole Nielsen, Direktør, Himmerland Boligforening


12.10

Generationernes hus til 380 millioner kr

Brabrand Boligforening planlægger i samarbejde med Aarhus Kommune at opføre et 27500 kvm stort 'Generationernes byhus' i 10 etager på Bernhardt Jensens Boulevard i Aarhus Ø. ’Generationernes hus’ understøtter mødet på tværs af generationer og vil bestå af boliger til både unge, familier og seniorer under samme tag ud fra idéen om, at vi trives bedst, hvis de nærmeste naboer har samme livsmønster som os selv, men at det samtidig er givende at møde mennesker i andre faser af livet. Huset skal indeholde 100 plejeboliger, 100 ældreboliger, 40 ungdomsboliger, 40 familieboliger, 24 boliger for mennesker med fysiskhandicap. Budgettet er 380 millioner kr. Hvordan er idéen opstået, og hvordan er Generationernes hus opbygget? Har man planer om at implementere idéen andre steder?

Morten Meldgaard Christensen, Projektleder, Brabrand Boligforening


12.35

Spørgsmål og afslutning


12.40

Frokost


Nye talere

Flemming Thingbak

Direktør i Aalborg City taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Stephen Willacy

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune taler på Almene boliger i AARHUS 2018 - 2028
Mette Jorsø

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Søren Nordby

Landinspektør, Indehaver i LandSyd taler på Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig
Torben Nøhr

Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune taler på Køge: De store projekter
Jane Sundstrøm

i Nordland Invest taler på Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027
Hugo Marqvorsen

i Initiativgruppen Bofællsskab Køge Kyst taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Steen Royberg

Partner, erhvervsmægler MDE, MRICS, valuar i Nybolig Erhverv Aalborg taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028

Miljø og teknik