Totalrenoveringen af Sognefogedvænget i Rødby igangsættes med første spadestik den 15. august 2014.

Sognefogedvænget, der er opført som tæt-lav bebyggelse i 2 plan i 70’ernes eksperimenterende arkitektur, står over for en gennemgribende renovering.

Sognefogedvænget rummer i dag 84 almene familieboliger i 2 plan. I forbindelse med renoveringen vil lejlighederne på førstesalen bliver nedlagt, så det samlede antal af boliger blive reduceret til 41. Bygningerne opdateres til nutidige krav i henhold til gældende Bygningsreglement og Lov om almene boliger.

I forbindelse med renoveringen bliver boligerne optimeret i forhold til tilgængelighed, så bebyggelsen bliver attraktiv for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Fælleshus og ejendomskontor renoveres med tag og facader.

Projektet måtte igennem 2 udbudsrunder, da prisen ved første udbudsrunde viste sig at være for høj. Efter en justering af projektet og et nyt udbud kom prisen til at ligge på 52 millioner kr. Totalentreprise håndteres af Byggefirmaet Brdr. Pedersen.

Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Boligselskabet Sognefogedvænget fungere også som bygherrerådgiver i forbindelse med projektet.

 

 

 


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.