Lokalplanen for et nyt boligområde med 450 boliger og 8.000 kvm plejecenter for enden af gågaden i Nykøbing er blevet godkendt af byrådet i Odsherred Kommune.
Kontakt
Lindely Holding
Bjarke Christiansen
bc@rfni.dk
Der bor 5.000 personer i Nykøbing Sjælland by og det forventes at der kommer 1.000 nye beboere i det nye by-område kaldet Lindely.
De 34.000 kvm boliger opføres som tæt-lav og etageboliger op til 4 etager.
Området på 100.000 kvm er for øjeblikket landbrugsområde. Området skal hæves med jordopfyld for at sikre mod oversvømmelser.
Området er afgrænset af Østerlyngvej, Kolonihaveforeningen Østervang, Remisevej og Islandsvej ud mod arealerne til Nykøbing Station og parcelhusområdet ved Kingosvej og Landvandskanalen.
Se lokalplanen HER.
Bag projektet
Udvikler af det nye bykvarter er selskabet Lindely Holding, som ejes af Bjarke Rosenfeldt Christiansen.
Bjarke Christiansen er leder og hovedejer af RosenfeldtNielsen-projektudviklingsselskabet, der har udviklet 30.000 kvm ejendom i primært Rødvore og på Amager. Medejer er Anders Nielsen.