Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group har netop færdiggjort et luksusresort for Not A Hotel Setouchi på øen Sagishima, 400 km sydvest for Tokyo.
Projektet dækker 2.350 kvm og består af 3 kæmpe-villaer samt en restaurant integreret i et 30.000 kvm bølgende kystlandskab og med privat strand.
Villaerne følger terrænets højdeforskelle og er opført i stampet jord, træ og skifer, mens glasfacaderne er inspireret af shoji-skærme, som i japansk arkitektur bruges til at filtrere lys og skabe rumlig fleksibilitet.
Interiøret integrerer traditionelle japanske bade og opvarmede infinity-pools, mens tagene er dækket af lavreflekterende solceller.
Not A Hotel Setouchi er BIGs 1. færdige projekt i Japan og en del af hotelkonceptet med shared ownership, hvor man køber en andel i en feriebolig, der fungerer som et hotel, når man ikke selv bruger det:
Hver villa er på 700-800 kvm og koster fra 18 millioner kr.
Bygherre er japanske Not A Hotel, som nu har opført 10 hotel-villa-områder for i alt 3 milliarder kr. Der er 1.100 ejere af de 10 områder.
Se mere HER.
Hoteller er for øjeblikket et af de mest hotte investeringsområder, for 2 milliarder mennesker har nu råd til at tage på ferie i andre lande. Derfor afholder Byens ejendom en konference om udvikling af hoteller, se den HER.
