ATP fik i 2018 et negativt afkast af investeringsporteføljen på 3,7 milliarder kr. svarende til -3.2 procent i forhold til bonuspotentialet, og årets samlede resultat lander således på -25,5 milliarder kr. Ejendomme og infrastruktur gav dog et positivt afkast.
ATP fik et negativt afkast af investeringsporteføljen på 3,7 milliarder kr. svarende til -3.2 procent i forhold til bonuspotentialet, hvilket ikke betegnes som tilfredsstillende.
- Efter flere år med stabile positive afkast var finansmarkederne, særligt i slutningen af 2018, præget af kursfald på de globale aktiemarkeder og rentestigninger i USA. Vi har de senere år fået meget afkast på forskud. Derfor har det været ventet, at de høje afkast ikke kunne fortsætte, hverken for os eller andre i branchen, hvilket 2018 meget klart illustrerer. Med vores lange investeringshorisont og balancerede tilgang til risiko har vi dog et godt grundlag for at realværdisikre medlemmernes pensioner, om end vi forventer, at afkastene bliver moderate de kommende år, siger konstitueret direktør, Bo Foged.
NB! Lejeforhøjelser gennem forberinger - optimering. Kurset afholdes d. 12. juni 2019.
Det største positive afkast på 3,6 milliarder kr. blev opnået i porteføljen af stats- og realkreditobligationer, mens investeringer i unoterede aktier, fast ejendom og infrastruktur gav afkast på henholdsvis 3 milliarder kr., 2,7 milliarder kr. og 2,1 milliarder kr. De største negative bidrag kom fra børsnoterede udenlandske aktier, inflationsrelaterede instrumenter og børsnoterede danske aktier, der gav negative afkast på henholdsvis 6,6 milliarder kr., 5,4 milliarder kr. og 2,6 milliarder kr.
Årets samlede resultat landede på -25,5 milliarder kr. efter opdatering af levetid.