I et turbulent år, hvor flere samarbejdspartnere gik konkurs, fik arkitektfirma et tilfredsstillende resultat og en nettoomsætning på knap 60 millioner kr.

Arkitektfirmaet RUM har indfriet budgetmålene for både omsætning og indtjening i 2022. Med et resultat på 4,3 millioner kr. før skat ud af en nettoomsætning på næsten 60 millioner kr. er partner og administrerende direktør Karin Elbek godt tilfreds.

Markedsopbremsning og konkurser blandt samarbejdspartnere har præget året og varslede derfor ikke godt for årets resultat.

- Ved indgangen til 2022 stod vi med en solid ordrebog. Men det varede ikke længe før flere samarbejdspartnere gik konkurs. Det betød, at flere større projekter standsede pludseligt. Samtidig blev konkurrencer ikke gennemført på grund af budgetoverskridelser, og stort set alle almene nybyggerier blev sat på standby, fortæller Karin Elbek.

Karin Elbek mener, at det positive resultat blandt andet skyldes, at virksomheden gennem en årrække har arbejdet sig hen imod en model, der kan modstå forandringer i markedet.

- Vi har gennem flere år arbejdet bevidst for at skabe en robust forretning, der har flere ben at stå på, så da markedsturbulensen opstod, satte vi ind på vores muligheder for både at spænde bredt i paletten af ydelser, og vi takkede ja til flere mindre opgaver end normalt, siger hun.

Investeringer for 25 milliarder i plejeboliger. Konferencen afholdes den 10. maj 2023.

2022 har budt på flere nødvendige ændringer internt. Set i det lys er årets resultat endnu mere tilfredsstillende. Foruden nye ansigter i ledelseslaget er der ansat to stærke projektchefer inden for boligrenovering og kulturarv samt bæredygtighed og markedsudvikling. Og så er der blevet søsat flere udviklingsprojekter, fortæller Karin Elbek.

- Vi har kortlagt RUM-kulturen som grundlag for at skabe en inkluderende arbejdsplads, der understøtter fleksibilitet, trivsel og udvikling for alle. Vi har også fået overblik over vores egen klimabelastning og har besluttet, at den skal reduceres. Derudover har vi udarbejdet en faglig strategi for holdbar, funktionel og smuk arkitektur, der tilfører social værdi og samtidig sætter minimalt aftryk på natur og klima. Det har ført til, at vi her i 2023 netop har søsat Shared space, som er en platform til deling af viden og erfaringer, der kan hjælpe branchen til at gøre en positiv forskel, siger hun.

Karin Elbeks forventning til 2023 er optimistisk, for RUM er i positiv udvikling. Der er udsigt til en fornuftig ordrebeholdning, og der er sat sunde mål for både vækst og rapportering af bæredygtighed,

- Vi fortsætter implementeringen af strategi for en arkitektur, hvor de tidlige valg har størst effekt for både planeten og for alle aktører i værdikæden. Vi går også ind i det nye år med skærpede ambitioner for fremtidens attraktive og socialt ansvarlige arbejdsplads. I 2023 vil vi også arbejde med en genformulering af kontorugen, der skal understøtte både frirum, fordybelse, fleksibilitet og fællesskab, slutter hun.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.