I løbet af foråret 2021 satte AP Ejendomme gang i opførelsen af 122 boliger i Brofæstet, der er en del af den nye bydel Banebyen i Viborg. De 122 boliger består af 117 lejligheder og 5 byhuse, der er fordelt på cirka 11.000 kvm.
Kontakt
AP Ejendomme
Administrerende direktør
Peter Olsson
T: +45 2098 5018
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, kunne i foråret sætte gang i opførelsen af 122 svanemærkede boliger i Brofæstet i den nye bydel, Banebyen, i Viborg. Opførelsen af boligerne forløber som planlagt, og den 22. september klokken 13.30 markerer AP Ejendomme, at projektet er godt i gang med en hjørnestensindsættelse, hvor Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, er blandt deltagerne.
Boligerne i Brofæstet bliver på 2-4 værelser, hvor størrelserne er fra 56-109 kvm. Brofæstet ligger som et hævet plateau med forskudte ejendomme, der spiller naturligt sammen med det eksisterende byrum i Viborg. Fælles for de mange boliger er, at de enten får altaner eller terrasser. Herudover kommer der en fælles tagterrasse og et fælles grønt hævet terrassedæk.
Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 30. marts 2022.
Administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, ser frem til at markere det igangværende byggeri af Brofæstet, hvor Arkitema har tegnet de mange boliger, der byder på 26 forskellige boligtyper.
- Vi tror på, at vores boliger i Brofæstet med sin variation i størrelser vil appellere til flere forskellige målgrupper, hvor der vil være noget for enhver smag, hvilket vil medvirke til et bæredygtigt område med en blandet diversitet blandt beboerne. Boligerne bliver certificeret med Svanemærket, hvilket blandt andet betyder, at der stilles krav til byggematerialerne, og at der er et sundt indeklima til gavn for beboerne, siger Peter Olsson, der ser Brofæstet som en helt central del af Banebyen.
Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2022.
- Viborg Kommune har tænkt nogle gode tanker om Banebyen, hvor vores boliger i Brofæstet bliver indgangen til den nye bydel. Dermed bliver Brofæstet et centralt bindeled, der forbinder Viborgs historiske bymidte med den nye bydel, Banebyen. Vi ser samtidig et stort potentiale i Viborg. Derfor tror vi også, at vores boliger vil kunne tiltrække borgere uden for kommunen, siger Peter Olsson.
Udover lejeboliger opfører AP Pension også et par erhvervslejemål i Brofæstet. Det forventes, at ejendommene, som totalentreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard opfører, er klar til brug i slutningen af 2022.