Anlægsarbejde på Odense letbane skrider fremad. Flere steder i byen er det 8 m brede areal til letbanesporet begyndt at vise sig, efterhånden som vejbaner, cykelstier og fortove langs sporet bliver flyttet og omlagt.

Når anlægsarbejdet bliver afsluttet på de enkelte strækninger, og de nye vejforløb er færdige, er det tid til, at selve sporarbejdet kan gå i gang.

Det er hér, at letbanen for alvor begynder at tone frem i gadebilledet.

Sporarbejdet er begyndt på de første strækninger i Odense – i Hjallese langs Hestehaven og op gennem Nyt OUH’s byggeplads syd for universitetet samt på Ørbækvej ud for Rosengårdscenteret. Hen over de kommende måneder vil det brede sig til resten af letbanestrækningen.

I første omgang handler sporarbejdet om at støbe fundamenter til letbanens kørestrømsmaster samt at lave den såkaldte ’sporkasse’. Det er letbanens betonfundament, som skinnerne bliver støbt ned i. Sporkassen rummer også rør til afvanding samt til letbanens kabler og teknik. Dybden vil variere, men vil typisk være omkring 80 cm.

Derudover består letbanens sporarbejde i at bygge de 26 stationer. Det gælder både perronerne og alt det inventar og teknik, som en letbanestation indeholder – læskure, bænke, affaldspande, logostandere, infoskærme og så videre.

Togenes kørestrøm er også en del af sporarbejdet. Langs store dele af strækningen bliver der rejst master til at hænge ledningerne op i. Og andre steder bliver de spændt op på de omkringliggende bygninger, hvis det er nødvendigt af æstetiske eller pladsmæssige hensyn.

Sporet bliver langs det meste af strækningen med græs omkring skinnerne, ligesom der også bliver plantet mange nye træer. Nogle steder, for eksempel i bymidten, kommer der klinkebelægning i letbanesporet.

Sideløbende hermed bliver det store kontrol- og vedligeholdelsescenter bygget ved Munkebjergvej. Det er her, letbanetogene kommer til at overnatte, blive vasket og vedligeholdt. Og det er herfra, driften bliver styret og overvåget.

Det er den spanske entreprenørgigant COMSA, som står for det samlede sporarbejde – som er den største kontrakt i hele letbaneprojektet.

Den familieejede koncern er grundlagt i 1891 og leverer store infrastrukturløsninger, herunder letbaner. COMSA har for eksempel bygget sporsystemer i spanske byer som Barcelona, Madrid og Valencia, samt i storbyer som Dublin, Porto og Warszawa.

Det danske entreprenørfirma Munck er underleverandør til COMSA på letbaneprojektet i Odense og vil stå for eksempelvis gravearbejdet – og man vil derfor opleve firmaets logo i byens gader under sporarbejdet.

De portugisiske specialister fra firmaet Efacec er også med i konsortiet, der samlet hedder CME-letbane. Portugiserne skal assistere med kørestrøm og letbanens elektriske systemer.

Letbanens sporarbejde forventes at vare frem til midten af 2020. Derefter vil der være en periode med testkørsel og prøvedrift inden letbanens forventede åbning ved årets udgang.