Amerikansk-ejede Barings har købt et boligudviklingsprojekt på 380 boliger i Glostrup vest for København. Det er Barings anden ejendomsinvestering i Danmark efter virksomheden købte et projekt i nærliggende Herlev i foråret 2025.
Projektet i det gamle industriområde Smedeland er købt fra Jensen & Nielsen Gruppen fra Kolding for 1,1 milliard, som købte den 30.000 kvm grund i 2024 for 135 millioner kr.
Jensen & Nielsen fortsætter som udviklingspartner.
Udviklingen vil omfatte 380 boliger på 27.000 kvm, 9 butikslejemål på 3.000 kvm, heraf 1.700 kvm supermarked, og 270 parkeringspladser.
Projektet gennemføres i 4 etaper med færdiggørelse fra slutningen af 2027 til midten af 2028.
Udviklingsprojektet er omfattet af helhedsplanen for Hersted Industriområde, som skal give plads til 12.000 nye boliger og 24.000 indbyggere.
- Vi forventer, at 2025 bliver vores stærkeste år nogensinde inden for boliginvesteringer med 7,5 millairder kr investeret i projekter. 95% af kapitalen vil blive investeret i joint ventures med udviklere af nye projekter. Vi har fortsat en betydelig appetit og kapital klar til investering på tværs af Europa, siger adm direktør Gunther Deutsch, Head of European Transactions hos Barings Real Estate.
Hvem er Barings
Barings har ejendomsinvesteringer på 3.500 milliarder under forvaltning.
Oprindeligt et engelsk selskab helt tilbage fra 1700-tallet, men er nu en del af amerikanske MassMutual.
Hvem er Jensen & Nielsen
Kolding-selskabet udvikler ejendomsprojekter og har eksisteret siden 1977. Siden 2015 har Jensen & Nielsen Gruppen opført 200.000 kvm byggeri over hele landet.
Selskabet ejes af Jan Jensen og Henrik Nielsen og den administrerende direktør Thomas Linneberg, som trådte ind i 2022.
Konference om udvikling af boliger
Den 25. marts afholdes en konference om udvikling af boliger, se den HER.
