Allan Nielsens selskab Skjøde sælger et nyt friplejehjem og 16 seniorboliger til den finske kapitalforvalter Northern Horizon. Handlen er på over 300 millioner kr, og boligerne i Munkebo får udsigt til Kerteminde Fjord med kort afstand til Odense.
Kontakt
Northern Horizon
copenhagen@nh-cap.com
og
H. Skjøde Knudsen
skjode@skjode.dk
Send artiklen til en ven
Efter handlen har Northern Horizon 16 friplejehjem i Danmark, hvoraf 6 kombinerer plejehjem med seniorboliger eller børnehaver.
Hvad
Friplejehjemmet bliver på 7.100 kvm med plejeboliger, fællesområder og administration. Dertil kommer 16 seniorboliger på i alt 1.200 kvm.
Tid
Seniorboligerne er allerede under opførelse og ventes klar i januar 2027. Plejehjemmet skal efter planen stå færdigt i maj 2028.
Hvem
Plejehjemmet skal drives af Altiden, der i forvejen driver friplejehjem i Danmark, deriblandt i Greve og Holte.
- Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Northern Horizon og ser frem til at drive det nye friplejehjem, siger Altidens administrerende direktør Trine Mottlau.
Northern Horizon køber projektet til sin fond Aged Care Social Infrastructure Fund der satser på at bygge plejehjem og seniorboliger sammen.
Ifølge partner Kasper Wehner har selskabet allerede sådanne løsninger i Vallensbæk og Helsinge og vil gerne have flere.
Hvem er Northern Horizon
Northern Horizon blev stiftet i 2001 af danske Lars Ohnemus med fokus på de baltiske lande under navnet Baltic Property Trust, BPT.
I dag er Lars næststørste ejer i koncernen.
Hovedejer er den finske kapitalfond Evli, som har 750 milliarder kr under management.
Nordic Horizon er i dag fokuseret på plejehjem og andre health care-ejendomme.
