Kommuner får blandt andet mulighed for i lokalplaner for nye boliger at fastsætte anvendelsen af boliger til ungdomsboliger, og parkeringspladser er ikke et krav i nye lokalplaner.
Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en række ændringer af planloven. Ændringerne skal ifølge Indenrigs- og Boligministeriet fremme den grønne omstilling.
– Samtidig skaber aftalen nye muligheder for udvikling af både by og land. I byerne sørger vi for, at studieboliger bliver for studerende, og i landdistrikterne kan vi se frem til bedre mobildækning, udtaler indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S).
Aftalen indebærer blandt andet, at kommunerne i nye lokalplaner har mulighed for at fastsætte, at der i et lokalplanområde ikke skal etableres parkeringspladser. Dog skal der sikres parkeringspladser til mennesker med handicap.
For at sikre et varieret boligudbud får kommunerne også mulighed for i lokalplaner for nye boliger at fastsætte anvendelsen af boliger til ungdomsboliger til unge under uddannelse.
Der vil også blive gennemført en ny ansøgningsrunde på baggrund af en ændring af regler for omplacering af sommerhusgrunde, så grunde, der ikke må bebygges på grund af naturbeskyttelse, ikke kan omplaceres. Kommunerne får med frist med udgangen af 2023 mulighed for at ansøge inden for den gældende ramme på cirka 3.300 sommerhusgrunde mod, at der tilbageføres cirka 3.050 sommerhusgrunde til landzone, fremgår det af aftaleteksten.
Der indføres krav i planloven om, at kommunerne i kommuneplanen skal foretage en strategisk planlægning for levende bymidter. Til gengæld får kommunerne mulighed for, at foretage en videre geografisk afgrænsning af landsbyer end i dag. Inden for afgrænsningen kan der gives landzonetilladelse til nyt byggeri.
