Efter fuld udlejning af 300.000 kvm logistikfaciliteter starter Taulov Dry Port ved Fredericia nu et nyt byggeri på 32.000 kvm og et servicecenter for tung transport.
Taulov Dry Port bygger på forhånd uden lejere på den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter. Der opføres 8 haller á 4.000 kvm ved siden af Mærsk. Byggeriet starter i 1. halvår 2026.
- Bestyrelsen har givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand i Taulov Dry Port.
Taulov Dry Port har opført domicilbyggerier for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, så der i alt er opført 300.000 kvadratmeter.
Den næste store fase bliver det nye område Hertugens Kvarter, hvor der kan bygges yderligere 220.000 kvm, som forventes at igangsættes i slutningen af 2026.
Hvem ejer Taulov Dry Port
Taulov Dry Port er et joint venture mellem ADP og PFA Pension, et offentlig-privat-partnerskab, OPP.
ADP, Assosiated Danish Ports, er et selskab som primært ejes af Fredericia Kommune med 77 % - den amerkanske kapitalfond amerikanske Brookfield købte 14 % i 2025, mens Nyborg Kommune har 9 %.
ADP ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn og står for driften af Middelfart Trafikhavn. I 2025 overtog ADP 51 % af Hanstholm Havn.
