Efter 4 års arbejde med nyt domicil sætter Accura en særlig milepæl, når advokatvirksomheden indvier sit nye og innovative domicil i Nordhavn.

Den 17. april 2023 flyttede Accura adresse til Trælastholmen i Nordhavn. Byggeriet af det nye domicil blev sat i gang i 2019.

- Siden byggeriets start har Accura oplevet en markant vækst i antal medarbejdere, fra 275 til mere end 500 medarbejdere, men vi har formået at holde vores ambition intakt ved at udvide vores lokation i Nordhavn med to hele etager i Orienthuset, som ligger som nabo til Alexandriahuset – også i første parket til havnefronten. Tilsammen kommer de 2 huse til at danne rammerne for det fremtidige Accura, siger partner og administrerende direktør hos Accura, Ivan Madsen.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.

Alexandriahuset har 10.500 kvm fordelt på 5 etager plus 2.500 kvm parkeringskælder og er tegnet af Danielsen Architecture. Materialevalget er inspireret af de klassiske, modernistiske erhvervshuse, der blev opført i København for snart 100 år siden.

Orienthuset er tegnet af Arkitema. Trælastholmens historie har inspireret til de mange flotte træmaterialer, der er brugt indvendigt i husets seks etager. Accura har 2 hele etager og får Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) som nabo i bygningen på i alt 17.000 kvm.

Begge bygninger efterlever de høje krav til bæredygtighed, som lokalplanen har til området, og er derfor henholdsvis DGNB Guld-certificeret og DGNB Platin-certificeret.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne