Aarsleff har indgået totalentreprisekontrakt på udvidelsen af Terminal 3 i Københavns Lufthavn.
Kontakt
Aarsleff
Administrerende direktør
Jesper Kristian Jacobsen
E: jkj@aarsleff.com
Aarsleff skal udvide Terminal 3 i Københavns Lufthavn. Entreprenøren har indgået totalentreprisekontrakt til en værdi på 2,1 milliarder kr.
Udførelseskontrakten sker på baggrund af co-creation-kontrakten, som Aarsleff blev tildelt tilbage i marts 2019 i samarbejde med Cowi, Zeso Architects og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
- Vi glæder os naturligvis meget over, at vi har bidraget til projektet, som vi nu skal udføre for Københavns Lufthavn. Det har været en succesfuld og effektiv co-creation-proces, hvor vi i tæt samarbejde har udviklet og udformet den komplekse udvidelse, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff.
Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 20. april 2022.
- Vi har gode erfaringer fra tidligere projekter i lufthavnen, og vi glæder os til at komme i gang med et nyt spændende projekt, som tilmed skal foregå mens fly, medarbejdere og passagerer bruger lufthavnen, som de plejer, siger han videre.
Udvidelsen skal stå færdig i 2028, og de første par år vil der alene være begrænset byggeaktivitet.