Aarhus er fortsat en meget populær studieby. En undersøgelse viser, at 9 af 10 studerende anbefaler gerne Aarhus og 7 ud af 10 gymnasieelever i undersøgelsen foretrækker Aarhus som deres kommende studieby. Der er derfor behov for masser af studieboliger.

En ny omdømmemåling viser stor tilfredshed med Aarhus som studieby. 9 af 10 studerende anbefaler gerne Aarhus, og 7 ud af 10 gymnasieelever i undersøgelsen foretrækker Aarhus som deres kommende studieby. Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over den positive måling, men understreger, at det kræver en særlig indsats at bevare byens position.

- 16 procent af aarhusianerne er studerende, og de er et vigtigt element i at skabe den dynamik og energi, som Aarhus er kendt for. Hvis Aarhus skal bevare sin stærke position, skal vi imidlertid hele tiden arbejde på at udvikle byen. Derfor bygger vi i de her år 3.000 nye studieboliger, vi udvikler hele tiden Studenterhus Aarhus - som har over 200 arrangementer målrettet byens studerende - og vi gør en særlig indsats for at give både danske og internationale studerende en varm og positiv velkomst, siger borgmesteren.

NB! AARHUS HAVN: Byudvikling for 2 milliarder. Konferencen afholdes d. 23. november 2016.

Besvarelser fra potentielle studerende er indsamlet i de større byer i Jylland. 9 ud af 10 har hørt godt om Aarhus, og 7 ud af 10 foretrækker Aarhus som deres kommende studieby. Unge, der overvejer at flytte til Aarhus, lægger især vægt på, at Aarhus er en storby med en tilpas størrelse, mangfoldighed og mulighed for at realisere sig selv. Samtdig har mange familie og venner i Aarhus, hvilket også spiller en stor rolle, når valget af uddannelsesby skal træffes.

Aarhus er Danmarks yngste storby. Byens mange videregående uddannelser har tilsammen 52.000 studerende, og hvert år kommer der flere til.

Læs mere af artiklen
Jylland: Højhusbyggeri - fordele og udfordringer

Afholdes 20. april 2017

Klokken kl. 09.00 - 12.55

Marselis Hotel…Marselis Hotel Aarhus , Strandvejen 25, 8000 Aarhus C

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeri er hidtil mest blevet forbundet med udlandet, men det er ved at ændre sig. Flere højhusprojekter er i støbeskeen i Danmark, og vores hidtil højeste højhus, Herlev Hospital på 120 m, vil snart se sig slået.

Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum. Højhuse er typisk også mere bæredygtige, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindlast, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede vægtbelastning, når man bygger i højden. Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen.

Aarhus Kommune fik i 2005 en højhuspolitik, som bliver revideret i 2016. Højhuspolitikken åbner især op for højhusbyggeri ved markante vejkryds og ved indfaldsvejene. Siden er udviklingen gået stærk også tæt på Midtbyen og i Aarhus Ø. Aarhus Kommune definerer i sin højhuspolitik et højhus som en bygning over 6 etager eller 20-24 m.

I Aarhus planlægger man blandt andet det 75 m høje Panorama i Ceres-byen, Sky Tower på 30 etager i Skejby samt to højhuse på henholdsvis 15 og 19 etager på Frederiks Plads. Andre højhusprojekter planlægges på Katrinebjerg og i Aarhus Ø.

Læs mere om baggrunden

Program

09.00
09.30
09.35 Aarhus Kommune fik i 2005 en højhuspolitik, som bliver revideret i 2016. Højhuspolitikken åbner især op for højhusbyggeri ved markante vejkryds og ved indfaldsvejene. Siden er udviklingen gået stærk også tæt på Midtbyen og i Aarhus Ø. Aarhus Kommune definerer i sin højhuspolitik et højhus som en bygning over 6 etager eller 20-24 m. Der er flere planer om højhusbyggeri i Aarhus, ikke bare uden for bykernen, men også i Midtbyen. Hvordan forholder Kommunen sig til højhusbyggeri? Hvad betyder højhusbyggeriet for byen? Hvem ønsker det, og hvor er det hensigtsmæssigt at bygge højhuse? Hvilke områder af Aarhus ser kommunen gerne bliver udviklet med højhusbyggeri?

Stephen Willacy , Stadsarkitekt, Aarhus Kommune

10.00 Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med konstruktioner, lodrette installationer, belastning, vindlast, skærpede brandkrav samt tæthedskrav. Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. Hvad er de tekniske udfordringer og krav til at bygge i højden? Hvad skal man være opmærksom på, og hvordan løser man udfordringerne?

Frank Schwartz , Design Manager, COWI

Gustav Lanng Madsen , Udviklingschef, COWI

10.40 Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København. Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag. Hvilke forhold omkring vind skal man være opmærksom på, når man bygger højhuse? Hvad kan man gøre for at minimere vindgener omkring sit højhusbyggeri, samt den vindpåvirkning højhuset vil have på naboområder?

Per Jørgen Jørgensen , cand.scient, Vind-Vind Aps

Leika Diana Jørgensen , Cand.polyt, Vind-Vind

11.05
11.35 Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Konceptet er endnu ikke kommet til Danmark, men et projekt ledet af Teknologisk Institut skal ændre på det. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark, og det er måske blot et spørgsmål om tid, før Danmark får sit første højhus af træ. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?

Peder Fynholm , Projektleder, Teknologisk Institut

12.00 Den 48.500 kvm store Frederiks Plads ligger centralt lige ved midtbyen og banegården. Her opføres syv bygninger rundt om en åben plads med omkring 5000 kvm butikker og restauranter. Der skal blandt andet opføres 2 punkthuse på henholdsvis 15 og 19 etager, som vil bestå af kontorer og boliger. Hvordan griber man højhusbyggeriet an? Hvilke udfordringer har man haft i planlægningen af højhusbyggeriet, og hvilke løsninger er man kommet frem til?

Martin Busk , Bestyrelsesmedlem, medejer , Bricks

12.25 Den tidligere foderstofbygning på Mindet i 2-3 etager skal indgå i et nyt højhuskompleks med et samlet etageareal på ca. 30.000 kvm. Planen er at bygge et 24.000 kvm stort højhus på 30 etager i tilknytning. Højhuset vil rumme kontor og erhverv og vil med sine 120 meter blive Aarhus’ næsthøjeste bygning efter det Bugtcenteret, som Aarhus Byråd netop godkendte april 2017. Hvordan skal højhuset kombineres med den eksisterende byggemasse, og hvordan kommer komplekset til at se ud? Højhuset vil komme til at ligge centralt ved åens udløb på grænsen mellem midtbyen og havnen. Hvad vil byggeriet komme til at betyde for byen?

Kaare Steen Petersen , Arkitekt og tegnestuechef, Olav de Linde

Michael Kruse , Partner, C. F. Møller

12.50
12.55
09.35 Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende efterspørgel på boliger i storbyerne. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
10.30 Aarhus Nord kan få et nyt vartegn på Randersvej, når Hotel La Tour viger for det planlagte 22.671 etagemeter store højhusbyggeri på grunden. Planen er at bygge 31 etager med 310 familie- og ungdomsboliger, primært 2- og 3-værelses lejligheder. Tårnet vil blive 95 m højt og bygningen vil blive udformet som en halvcirkel. Alle lejligheder får altaner, som er integreret i bygningen, hvilket vil give den et tredimensionelt udtryk. Hvordan kommer højhuset til at se ud, og hvilke overvejelser om bygningens udtryk ligger bag? Hvad vil bygningen betyde for området? 
10.30 Dansk Erhvervsprojekt A/S planlægger at opføre 8 højhuse på Viborgvej ved Hasle, Aarhus V. Højhusene skal bygges i klynger af 2 og 3 højhuse med faldende højde fra 23 til 15 etager. Imellem bygningerne opføres der transparente bygninger i stål og glas. Højhuskomplekset kommer til at indeholde 32.000 kvm erhverv og hotel, og byggesummen anslås at beløbe sig til 500 millioner kr. Hvordan kommer højhusene til at se ud, og hvordan vil de indgå arkitektonisk i det omgivende Aarhus V. Hvor langt er planerne med hensyn til tidsplan og udbud, og hvilken type erhverv henvender det sig til?
11.45
11.50 Skejby vil ud over hospitalet også komme til at rumme én af Aarhus’ højeste bygninger, når det 30 etagers Sky Tower til 500 millioner rejser sig over byen på Graham Bells Vej. Udover højhuset er det planen at bygge 2 mindre bygninger i 3 og 7 etager, i alt 66.000 etagemeter. Højhuset vil komme til at rumme kontorlejemål, hvis ikke hotel. Hvordan kommer højhuset til at se ud, og hvad er tidsplanen og faserne for byggeriet?
11.50 Europaplads ligger centralt mellem Aarhus midtby og havnen. Her er det planen at opføre et 16 etagers højhus, som skal indrettes til 15.000 kvm erhverv med restaurant og caféer i de nederste etager. Bygningen, der i dag huser et arkitektfirma, skal nedrives. Byggesummen er anslået til 250 millioner kr. Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og med hvilke udbud og hvilen tidsplan skal det bygges? Hvordan vil højhuset være med til at binde området sammen med midtbyen og havnen? Hvilke typer erhverv vil flytte ind - hvem henvender byggeriet sig til?
12.10 Det nye firestjernede hotel 'Alsik' med 18 etager planlægges på havnefronten. Hotellet vil komme til at rumme 190 værelser, 3 restauranter, konferencefaciliteter til 400 personer samt et wellness- og spaområde. Man regner med, at hotellet årligt vil modtage 72.000 overnattende gæster, mens hotellets spa- og wellness område forventes at få cirka 135.000 besøgende på årsbasis. Hotellet vil dermed blive det største i hele den dansk-tyske grænseregion. Hotelbyggeriet vil koste over 600 millioner kroner og finansieres af private investorer. Byggeriet er planlagt til at starte nov. 2016. Hvordan kommer hotellet til at se ud? Hvad er status på projektet, og hvilken betydning vil hotellet få for havnefronten og for turismen i Sønderborg?
12.10 Katrinebjerg i Aarhus Nord står overfor omfattende byudvikling, når op mod 151.000 kvm skal udvikles, dels med ombygning af eksisterende byggeri, dels med nyopførelse af  boliger, kontorer, butikker og ungdomsboliger. Det er planen at opføre 7 karréer med op til 6 etager, samt 2 højhuse op til 18 etager. Hvordan kommer højhusene til at se ud, og hvordan vil de indgå i den øvrige bebyggelse på området?
12.40 Det ene projekt omfatter et privatejet byzoneareal på 12.000 kvm beliggende på Møllevangs Allé 157 på Katrinebjerg. Her skal en ny lokalplan bane vejen for, at den eksisterende erhvervsbebyggelse kan nedrives og erstattes af 2 højhuse på hver 14 etager, 2 punkthuse på 6 etager og 3 punkthuse på 4, 3 og 3 etager med tilhørende parkeringskælder. Det er Byggeselskab Olav de Linde, der står bag de i alt 225 boliger, hvoraf de fleste bliver 2-værelses lejligheder tiltænkt studerende og nyetablerede familier. 16500 kvm. Ejendommen er velbeliggende i det eftertragtede område ved Storcenter Nord og IT-byen, mellem Palludan-Müllers Vej og Katrinebjergvej. Området husede tidligere ren industri, men er grundet sin centrale og bynære beliggenhed blevet attraktiv for handel, undervisningsformål, IT, kontor og lettere industri.
12.40 Ceres Panorama | 75 m | 20 etager | 2016 | CeresByen. Det 4-benede boligtårn kommer primært til at rumme 2-, 3-, og 4-værelses lejligheder, mens der på toppen indrettes penthouselejligheder, som alle udstyres med altan. lejlighederne fra 7. etage og opefter får en unik udsigt over Aarhus og resten af CeresByen, som udvikles på grunden, der tidligere husede Royal Unibrews bryggeri. Panorama Ceresbyen. 450 millioner. Byggeslut nov. 2016. 130 lejligheder. 17600 kvm.
12.40 Blandt BIG's aktuelle projekter er boligbyggeriet AARhus med 251 lejligheder, 60 badehuse, seks restauranter og et teater. Byggeriet er netop igangsat på Aarhus Ø. Aarhus Kommune har fremlagt en udviklingsplan for området Bassin 7, hvor det internationalt anerkendte arkitektfirma står bag designet af et stort og markant byggeri med 251 lejligheder og en række aktivitetshuse. Anpartsselskabet Kilden & Mortensen er bygherre på projektet, der får et boligareal på 21.500 kvadratmeter. Hertil kommer altaner på tilsammen 9.700 kvadratmeter, kælder og parkering på 11.000 kvadratmeter samt aktivitetshuse og fællesområder på 7.100 kvadratmeter. Tilsammen omfatter byggeriet således et nytteareal på knap 50.000 kvadratmeter. Opførelsen påbegyndes primo maj 2016 og forventes afsluttet i 2018.500 millioner kr. april 2016 - dec. 2018. 40.000 kvm 251 lejligheder. 20 etager. Anpartsselskabet Kilden & Mortensen opfører nyt boligbyggeri ved Aarhus Havnefront. Projektet omfatter opførelse af 251 lejligheder, der får et boligareal på 21.500 m2 samt et kælderareal og parkering på 11.000 m2. Lejlighederne varierer i størrelse fra fra 50 m2 til 250 m2. Dertil opføres der 43 aktivitetshuse, restauranter, cafeer, et lille teater, en række små badehuse, kolonihaver og meget andet som udgør ca. 7.100 m2. Mellem boligerne anlægges der intime gadeforløb og hyggelige små byrum og torve.
12.40 Planen om det 142 meter høje tårn så ud til endegyldigt at være droppet, da Havneinvest ikke udnyttede sin købs- og byggeoption på den 270 millioner kr. dyre byggegrund. Rune Kilden, der sammen med rigmanden Claus Hommelhoff og Lars-Erik Larsen, direktør i Domis Ejendomme, slår over for JP Aarhus også fast, at selskabet fortsat ønsker at færdiggøre Lighthouse-projektet med det sidste byggeri. Vores ambition er at gøre Lighthouse færdig, og for mig giver det god mening, at det er os, der skal stå for byggeriet. Vi har allerede brugt en del omkostninger og tid på at arbejde på sagen på det seneste, men det er jo ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, siger Rune Kilden. 3XN har tegnet Lighthouse i samarbejde med den hollandske tegnestue UNStudio og Gehl Arkitekter. Projektet blander bolig og erhverv, fordelt på 20.000 kvm erhverv og 40.000 kvm boliger, heraf 100 almennyttige lejeboliger og 300 ejerboliger.475 millioner kr. marts 2017 til feb. 2019. 40.000 kvm 22 etager. . Der gennemføres supplerende tekniske undersøgelser af blandt andet jordbundsforhold. Aarhus Kommune forventes at byde grunden ud igen. Tredje etape omfatter opførelse af et tårn samt lavere etagebebyggelse med et areal på 40.000 m2. Tårnet bliver 130 meter højt, og ovenpå dette opføres en glasoverbygning på 10-12 meter mens den øvrige del bliver i op til 10 etager. Bygningen skal rumme ca. 10.000 m2 erhverv, dette omfatter butikker, restauranter, kontor og kultur, samt ca. 10.000 m2 hotel og konferencecenter. Den øvrige del af bygningen skal rumme boliger. Antal boliger er endnu ikke offentliggjort. Det oprindelige projekt var udarbejdet af 3xN i samarbejde med Hollandske UNStudio, samt byplanlæggerne Gehl Architects. Moe & Brødsgaard varetager ingeniørrådgivningen. Der er ikke taget stilling til ny rådgivning eller byggearbejdets udbud.
12.45 Europaplads ligger centralt mellem Aarhus midtby og havnen. Her er det planen at opføre et bygningskompleks, der har fået navnet "C". "C" består af syv bygninger fra 3 og op til 17 etager, som indeholder 20.000 kvm boliger og kontorer samt p-kælder. I stueetagen skal der være butikker og restauranter, ligesom det er planen er at etablere en restaurant på 7. etage. Bygningerne udstyres med grønne taghaver. Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og med hvilke udbud og hvilen tidsplan skal det bygges? Hvordan vil højhuset være med til at binde området sammen med midtbyen og havnen? Hvem henvender byggeriet sig til og hvilke typer erhverv vil flytte ind?
12.45 En kunde med følgende kontaktinfo har bedt om at blive kontaktet angånde en konference. Kundens email: julie.mark@white.dkKundens telefonnr.:Angående konference: http://byensejendom.dk/conference/jylland-hojhusbyggeri---fordele-og-udfordringer-886Kundens evt. tekst:Jeg skriver fra White arkitekter, fordi vi vil stille os til rådighed, i tilfælde af, at man til arrangementet ønsker en præsentation af et igangværende højhusbyggeri i træ. Vi er pt. i gang med et kulturhus i Skellefteå, som bliver Europas højeste højhus i træ. I den forbindelse vil vi kunne præsentere de udfordringer vi står overfor, og en del af løsningerne.
12.45 MT Højgaard har investeret stort i Virtual Design and Construction (VDC), og har åbnet VDC laboratorier i landets 4 største byer. Med VDC kan man skabe byggeriet virtuelt og arbejde i 6 dimensioner inden byggeriet er udført, ud over en 3D-model kan man arbejde med tid, priser, drift og vedligehold. Hvordan anvender man VDC i forbindelse med højhusbyggeri? Konkrete eksempler. Hvilke fordele giver det?
Læs mere om programmet
Tilmeld

Relaterede konferencer

Nye Talere

Bernt Suikkanen

Senior Specialist i COWI

taler på:

Jylland: Bygningsreglement 2018 - BR18. KURSUS

Lars Lindskov

Byrådsmedlem i Roskilde Kommune

taler på:

Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr.

Henrik Hvidesten

Borgmester i Ringsted Kommune

taler på:

Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling

Christoffer Borgwardt-Stampe

Civilingeniør, Energi Ingeniør Industri, Erhverv og Bæredygtighed i Rambøll Danmark

taler på:

Bygningsreglement 2018 - BR18. KURSUS

Henrik Nikolajsen

Partner, Erhvervs- & ejendomsmægler, Valuar, MDE, MRICS i Nybolig Erhverv

taler på:

Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling

Mogens Bak Hansen

Direktør for Vækst i Fredericia Kommune

taler på:

Fredericia investerer 15 milliarder i byudvikling

Kim Olesen

Projektleder i Bygningsstyrelsen

taler på:

Vejle investerer 11 milliarder i byudvikling

Kontakt

VIDENSCENTER FOR BYUDVIKLING - BYENS EJENDOM
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
CVR/SE: 33598726
Telefon: 70 702 207 (mellem kl. 9:00 - 16:00)
E-mail: byensejendom@byensejendom.dk
LinkedIn: ByensEjendom