Aarhus får 3.000 studieboliger i 2016

Aarhus får 3.000 studieboliger i 2016

Aarhus er fortsat en meget populær studieby. En undersøgelse viser, at 9 af 10 studerende anbefaler gerne Aarhus og 7 ud af 10 gymnasieelever i undersøgelsen foretrækker Aarhus som deres kommende studieby. Der er derfor behov for masser af studieboliger.

Kontakt

Yderligere oplysninger:

Borgmester i Aarhus
Jacob Bundsgaard
T: +45 8940 2100
E: 

En ny omdømmemåling viser stor tilfredshed med Aarhus som studieby. 9 af 10 studerende anbefaler gerne Aarhus, og 7 ud af 10 gymnasieelever i undersøgelsen foretrækker Aarhus som deres kommende studieby. Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over den positive måling, men understreger, at det kræver en særlig indsats at bevare byens position.

- 16 procent af aarhusianerne er studerende, og de er et vigtigt element i at skabe den dynamik og energi, som Aarhus er kendt for. Hvis Aarhus skal bevare sin stærke position, skal vi imidlertid hele tiden arbejde på at udvikle byen. Derfor bygger vi i de her år 3.000 nye studieboliger, vi udvikler hele tiden Studenterhus Aarhus - som har over 200 arrangementer målrettet byens studerende - og vi gør en særlig indsats for at give både danske og internationale studerende en varm og positiv velkomst, siger borgmesteren.

NB! AARHUS HAVN: Byudvikling for 2 milliarder. Konferencen afholdes d. 23. november 2016.

Besvarelser fra potentielle studerende er indsamlet i de større byer i Jylland. 9 ud af 10 har hørt godt om Aarhus, og 7 ud af 10 foretrækker Aarhus som deres kommende studieby. Unge, der overvejer at flytte til Aarhus, lægger især vægt på, at Aarhus er en storby med en tilpas størrelse, mangfoldighed og mulighed for at realisere sig selv. Samtdig har mange familie og venner i Aarhus, hvilket også spiller en stor rolle, når valget af uddannelsesby skal træffes.

Aarhus er Danmarks yngste storby. Byens mange videregående uddannelser har tilsammen 52.000 studerende, og hvert år kommer der flere til.

Tommy Blindkilde, 12. juli 2016


Send denne artikel til en ven eller en kollega

Send denne artikel til en ven eller en kollega


20. april 2017
Jylland: Højhusbyggeri - fordele og udfordringer - Program



09.35

Aarhus Kommunes højhuspolitik

Aarhus Kommune fik i 2005 en højhuspolitik, som bliver revideret i 2016. Højhuspolitikken åbner især op for højhusbyggeri ved markante vejkryds og ved indfaldsvejene. Siden er udviklingen gået stærk også tæt på Midtbyen og i Aarhus Ø. Aarhus Kommune definerer i sin højhuspolitik et højhus som en bygning over 6 etager eller 20-24 m. Der er flere planer om højhusbyggeri i Aarhus, ikke bare uden for bykernen, men også i Midtbyen. Hvordan forholder Kommunen sig til højhusbyggeri? Hvad betyder højhusbyggeriet for byen? Hvem ønsker det, og hvor er det hensigtsmæssigt at bygge højhuse? Hvilke områder af Aarhus ser kommunen gerne bliver udviklet med højhusbyggeri?

Stephen Willacy, Stadsarkitekt, Aarhus Kommune


10.00

Tekniske krav og udfordringer ved højhusbyggeri

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med konstruktioner, lodrette installationer, belastning, vindlast, skærpede brandkrav samt tæthedskrav. Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. Hvad er de tekniske udfordringer og krav til at bygge i højden? Hvad skal man være opmærksom på, og hvordan løser man udfordringerne?

Frank Schwartz, Design Manager, COWI

Gustav Lanng Madsen, Udviklingschef, COWI


10.40

Vindkomfort og vindlast i højhusbyggeri

Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København. Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag. Hvilke forhold omkring vind skal man være opmærksom på, når man bygger højhuse? Hvad kan man gøre for at minimere vindgener omkring sit højhusbyggeri, samt den vindpåvirkning højhuset vil have på naboområder?

Per Jørgen Jørgensen, cand.scient, Vind-Vind Aps

Leika Diana Jørgensen, Cand.polyt, Vind-Vind


11.05

Kaffepause


11.35

Højhuse i træ - ny trend?

Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Konceptet er endnu ikke kommet til Danmark, men et projekt ledet af Teknologisk Institut skal ændre på det. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark, og det er måske blot et spørgsmål om tid, før Danmark får sit første højhus af træ. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?

Peder Fynholm, Projektleder, Teknologisk Institut


12.00

Højhuse for 900 millioner på Frederiks Plads

Den 48.500 kvm store Frederiks Plads ligger centralt lige ved midtbyen og banegården. Her opføres syv bygninger rundt om en åben plads med omkring 5000 kvm butikker og restauranter. Der skal blandt andet opføres 2 punkthuse på henholdsvis 15 og 19 etager, som vil bestå af kontorer og boliger. Hvordan griber man højhusbyggeriet an? Hvilke udfordringer har man haft i planlægningen af højhusbyggeriet, og hvilke løsninger er man kommet frem til?

Martin Busk , Bestyrelsesmedlem, medejer , Bricks


12.25

Aarhus' næsthøjeste højhus: DLG højhus til 500 millioner

Den tidligere foderstofbygning på Mindet i 2-3 etager skal indgå i et nyt højhuskompleks med et samlet etageareal på ca. 30.000 kvm. Planen er at bygge et 24.000 kvm stort højhus på 30 etager i tilknytning. Højhuset vil rumme kontor og erhverv og vil med sine 120 meter blive Aarhus’ næsthøjeste bygning efter det Bugtcenteret, som Aarhus Byråd netop godkendte april 2017. Hvordan skal højhuset kombineres med den eksisterende byggemasse, og hvordan kommer komplekset til at se ud? Højhuset vil komme til at ligge centralt ved åens udløb på grænsen mellem midtbyen og havnen. Hvad vil byggeriet komme til at betyde for byen?

Kaare Steen Petersen, Arkitekt og tegnestuechef, Olav de Linde

Michael Kruse, Partner, C. F. Møller


12.50

Spørgsmål og afslutning


12.55

Frokost


Nye talere

Stephen Willacy

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune taler på Almene boliger i AARHUS 2018 - 2028
Søren Nordby

Landinspektør, Indehaver i LandSyd taler på Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig
Steen Royberg

Partner, erhvervsmægler MDE, MRICS, valuar i Nybolig Erhverv Aalborg taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Jane Sundstrøm

i Nordland Invest taler på Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027
Torben Nøhr

Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune taler på Køge: De store projekter
Mette Jorsø

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Flemming Thingbak

Direktør i Aalborg City taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Hugo Marqvorsen

i Initiativgruppen Bofællsskab Køge Kyst taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling

Miljø og teknik