Når den færdigbyggede institution står endelig færdig i 2022, vil der være tale om en integreret institution med 40 vuggestuepladser og 90 børnehavepladser. I alt er der afsat 28,5 millioner kr. til projektet.
Forældre og børn i området omkring Seminarieskolen kan nu se frem til, at en ny daginstitution åbner på skolens grund. Da der allerede nu er stort pres på børnepasningen i området, åbner institutionen i første omgang allerede den 1. januar 2021 i midlertidige rammer inde på skolen.
Den endelig institution vil bestå af en vuggestue, der bliver opført som en ny tilbygning til skolen, hvor den tidligere "pedelbolig" i øjeblikket er beliggende. Børnehave-delen kommer til at ligge i en af skolens eksisterende fløje, der bygges om til formålet.
AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.
- Når både børn og forældre er vant til at komme på skolen, så skaber det et naturligt flow. Og så er det godt for samarbejdet mellem de to institutioner, når de skal give børnene en god start i skolen. Samtidig håber vi, at det også kommer til at gavne elevgrundlaget på skolen fremover, siger rådmand Tina French-Nielsen, Skoleforvaltningen.
Der skal nu fastlægges en projektorganisering, og projektet skal beskrives nærmere. Dernæst skal der gennemføres udbud. På den baggrund skal der således udarbejdes en mere detaljeret tidsplan for byggeprocessen.
Der skal også ske en nærmere afklaring i forhold til udearealerne i samarbejde med skolen og de øvrige relevante forvaltninger.