Med PKA som medinvestor vil A. Enggaard bygge 413 nye boliger på Slagterigrunden i Odense. Planen omfatter et 20 etager højt byggeri.
Kontakt
PKA
Ejendomschef
Nikolaj Stampe
E: nst@pka.dk
Ifølge Fyens.dk indgår 2 tårne på henholdvis 14 og 20 etager indgår i planerne for det nye bykvarter på Slagterigrunden i Odense. A. Enggaard står sammen med PKA bag projektet, der desuden rummer 3 mindre boligklynger i 4-8 etager.
- Der er tale om et utroligt attraktivt område især i kraft af den centrale placering tæt på både Odense Banegård, Kongens Have og Odense City. PKA har allerede investeret i nærområdet, herunder senest i den nyopførte boligejendom på den gamle Falck-grund, og helt generelt ser vi store perspektiver i Odense, der udvikler sig rigtig interessant, udtaler ejendomschef i PKA, Nikolaj Stampe, ifølge Fyens.dk.
Højhuset vil ifølge avisen ikke være det første byggeri, der bliver opført på grunden, og den endelige bygningshøjde er endnu ikke besluttet.
Efter planen vil højhuset med 20 etager tidligst kunne stå færdigbygget i år 2024. Men lokalplanen for området giver mulighed for at bygge op til 65 meter i højden, hvilket er 2 meter højere end domkirken, der i øjeblikket er byens højeste bygning.