Det var kke noget problem at udleje 85 nye ungdomsboliger på Sigurdsgade 27 og 31 på Nørrebro i København. Udviklingsselskabet Mäckler koncernen står bag ungdomsboligerne, som de med hjælp fra EDC Erhverv Poul Erik Bech har solgt videre til kapitalforvalteren Formuepleje.
Kontakt
Ejendomsmægler EDC Erhverv Poul Erik Bech
Knud Egehoved
T: +45 2448 1312
E: keg@edc.dk
Finn Mäckler
T: +45 2488 8311
E: finn@mackler.dk
Bygherren ”Sigurd 27”, som udviklingsselskabet Mäckler koncernen står bag, har her i starten af året solgt ungdomsboligprojektet til Formuepleje. EDC Erhverv Poul Erik Bech har stået for formidlingen af selskabshandlen.
- Vi oplever til stadighed en kæmpe stort efterspørgsel og efterslæb på ungdomsboliger til en fornuftig pris. Her hos Mäckler koncernen er vi et developerfirma, der startede op helt tilbage i starten af 1970’erne, og de seneste år har vores primære fokus været på at udvikle ungdomsboliger og familieboliger i København, siger investor og developer Finn Mäckler fra Mäckler koncernen.
- Der er ingen tvivl om, at ungdomsboliger står højt på agendaen blandt landets studerende i alle de store uddannelsesbyer i Danmark – og som investeringsprojekt er det i hvert fald ikke noget problem at få dem lejet ud. Vi er naturligvis rigtig glade for, at vi hurtigt var i stand til at finde en køber til disse flotte, nyopførte ungdomsboliger på Nørrebro, supplerer Knud Egehoved, Ejendomsmægler EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Ungdomsboligerne på Nørrebro er opført som 2 fritstående længebygninger i 5 etager med i alt 85 ungdomsboliger. Der er opført i alt 3.136 kvm, heraf 448 kvm kælder med depotrum, teknikrum, cykelparkering, affaldsrum, vaskerum og fællesfaciliteter. Den gennemsnitlige lejepris er på 6.250 kr. om måneden.
- Ungdomsboligerne er cirka 32 kvm og har alle badeværelse, køkkenniche og fransk altan. Vi startede udlejningen i november 2019, og allerede i starten af året, hvor vi solgte ungdomsboligerne var der fyldt helt op. Vi havde således været i drift i 2,5 måned og fejl og mangler var på plads, så det er den bedste måde for både køber og sælger at overdrage et projekt på, så det har kørt rigtig godt med salget til Formuepleje, siger Finn Mäckler.
Udover beliggenheden kun 100 meter fra den nye metrostation Skjoldplads på Nørrebro og tæt på Fælledparken, så peger Finn Mäckler på, at beboerne får en del for pengene, da der for eksempel er køkkenniche med ordentlig ovn, keramiske kogeplader og store fornuftige badeværelser. Der er samtidig gulvvarme, som er nemt at regulere, så der ikke står radiatorer og fylder på værelserne.