For at undgå, at traditionelle murermester-villaer bliver revet ned til fordel for nye, store hvide boliger og palæer indføres der nu restriktioner for villa-områder, der bliver erklæret bevaringsværdige.
Kontakt
København
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
klimaogbyudvikling@kk.dk
Send artiklen til en ven
Det sker ved at vedtage særlige lokalplaner. På Frederiksberg og i Valby i København er der nu 2 lokalplaner i høring, der gør områder med 728 villaer bevaringsværdige:
* På Frederiksberg er det 228 villaer i Dalgas Boulevard-området.
* I København er det 500 villaer i Området mellem Toftegårds Plads og Carlsberg, kaldet Forfatterkvarteret.
Forbud
Det betyder i praksis, at der er forbud mod at ændre det udvendige: Haver, skure, carporte og selve huset. De skal forblive som de er, for som Københavns forvaltning skriver:
*Må ikke nedrives eller ændres uden dispensation."
OG
"Kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer."
Væsentlige ændringer
Der kommer forbud eller restriktioner for:
* Vinduer må ikke udskiftes til termovinduer.
* Blyindfattede ruder må kun udsikftes til samme udseende.
* Nye døre skal være magen til den gamle.
* Forbud mod plastvinduer og alu-træ-vinduer.
* Større træer må ikke beskæres eller fældes.
* Udhuse må ikke være over 15 kvm og skal stå bagerst på grunden.
* Carporte skal stå mindst 10 m inde på grunden.
* Forbud mod at nedrive et hus og bygge et nyt smart - det nye skal ligne det nedrevne.
Hvad er kvarterene
Områderne har villaer hvor størstedelen er opført fra 1890-1930, og villaerne og området udpeges som bevaringsværdige, "fordi de er en vigtig del af områdets kulturhistoriske fortælling."
Men også ikke-bevaringsværdige villaer vil være underlagt de nye restriktioner:
I den københavnske lokalplan er det kun 334 boliger, der er traditionelle nok til at være bevaringsværdige, men de nye restriktioner gælder også de 166 andre villaer.
Lokalplaner for københavner-kvarteret vil i høring frem til januar, mens Frederiksberg-planen er i høring frem til mdit april, så de begge kan vedtages omkring sommerferien.
Også andre store byer pusler med tanken om at erklære populære murermester-villa-områder bevaringsværdige, for at undgå de nye hvide palæer.
Boligudvikling på Frederiksberg og København
Der afholdes en konference om boligudvikling på Frederiksberg og København, tilmelding her.
