Centrale mål og indsatsområder inden for boligpolitik i Københavns kommune. Hvor? Hvor mange? Og hvad slags?

Markedet for lejligheder og rækkehuse er i hastig udvikling med mange nye aktører på markedet. Udenlandske investorer går ind i de større enheder, mens danske investorer investerer i alle segmenter: Mindre, mellemstore og store enheder. Hvordan har prisudviklingen været og hvordan bliver den fremover. Hvor vil der være den hastigste vækst i fremtiden. Kan spredningen udenfor de store byer fortsætte. Vil konsolideringen af stadig større aktører fortsætte eller vil markedet tiltrække mange nye aktører.

Phillip Adler , Partner, Nordicals

Miniboliger med fællesfaciliteter er blevet en megatrend. Det gælder både studieboliger med lækre fællesfaciliteter og til de voksne singler. Seniorgrupppen +50, hvor børnene er flyttet, vil også have boliger med minimal vedligeholdelse og fælles faciliteter med ligesindede. Det kan både være som ejerboliger, men leje-segmentet er blevet større fordi der er mere fokus på oplevelser og det gode liv end fortsætte emd at spare op. Hvor hurtigt udvikler markedet sig og hvad efterspørges i fremtiden indenfor de forskellige segmenter. Og hvor er prisgrænserne.

Jesper Ole Jensen , Seniorforsker, PhD, BUILD, Aalborg Universitet

Bevarende lokalplaner får stadig mere opmærksomhed og flere kommuner prioriterer dem højere end det har været tilfældet tidligere. Blandt disse kommuner er København, hvor det sker såvel ud fra et ønske om at bevare værdifulde lokalmiljøer som pres fra de lokale borgere. For ejendomsudviklere betyder bevarende lokalplaner en begrænsning for igangsættelse af ny projekter, hvad der kan føre til konfliker mellem dem, der gerne vil bygge nyt og dem, der gerne vil bevare. Hvordan udformes de bevarende lokalplaner og hvordan fungerer de? Hvordan forholder man sig til de bevarende lokalplaner som udvikler?

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll , Partner, advokat, Hortendahl

EjendomDanmark har i 2025 udarbejdet en analyse af boligefterspørgselen i København frem til 2060. Med afsæt i den forventede demografiske udvikling konkluderer analysen, at boligbestanden i København skal øges med 75.000 fra nuværende godt 350.000 til godt 425.000 boliger frem mod 2060 hvis byen skal kunne følge med den forventede befolkningstilvækst. Heraf skønnes ca. 35.000 at skulle huse enlige og ca. 25.000 boliger at skulle huse husstande med 2 personer.

Jasper Johansen , Chefkonsulent, EjendomDanmark

Regeringen har sammen med en række partier indgået en aftale, der styrker mulighederne for at opføre almene boliger. Med aftalen hæves maksimumbeløbet og der skabes bedre muligheder for at bygge almene boliger gennem Fonden for blandede byer. Det gør det muligt at gennemføre almene projekter i områder, hvor grund- og byggeomkostningerne ellers har været for høje. Stigende byggeomkostninger og høje grundpriser har gjort det svært at bygge boliger inden for det maksimumbeløb, som er sat for at bevare en lav husleje. I hovedstadsområdet og Aarhus bliver det muligt at forhøje maksimumbeløbet med op til 20 procent. Er dette nok og kan vi nu vente, at der igen går gang i alment boligbygeri i Hovedstaden? København vil også lægge byggeriet af andelsboliger i alment regi - hvor er initiativet henne nu og hvilke chancer har det for at blive realiseret?

Jens Elmelund , Adm. direktør, KAB

Kravene til egenkapital er blevet større, for Finanstilsynet skærper løbende sine henstillinger til banker og realkredit om deres udlån til både projekter og ejendomme. Hvilke instrumenter for finansiering af såvel køb som udvikling af boligejendomme er der på markedet i øjeblikket og hvilke ændringer kommer der. Hvad lægger finansieringsinstitutterne fremover vægt på når de skal låne penge ud til projekter og ejendomskøb. Finansieringskrav udenfor de sikre by-områder. Afdækning af risici. Krav til kautioner. Alternative lånemuligheder.

Nina Birck , Erhvervskundedirektør , Jyske Bank