7-Eleven i Danmark satte i 2022 omsætningsrekord med over 2,5 milliarder kr.. Butikskæden blev i sommeren 2022 ramt af et cyber-attack, der lukkede alle kædens butikker i 48 timer.
Alligevel præsterede selskabet at etablere en række markante nye butikker på Kongens Nytorv i København, Frederiksberg, Regionshospitalet Gødstrup ved Herning, Aalborg Universitetshospital samt 2 butikker i Københavns lufthavn. Den ene ubemandet i pier A. Den anden i afgangshallen i terminal 2.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.
Københavns lufthavn har i høj grad præget 2022 hos 7-Eleven, som vandt et udbud, der fuldt implementeret betyder, at selskabet vil drive 11 fysiske 7-Eleven butikker samt 89 vending machines under navnet 7-Eleven GO. Dertil kommer en Caffeine Cafe i ankomstområdet i terminal 3.
– Vi vil fortsætte vores ekspansion og etablere flere butikker på trafikknudepunkter i hele landet med et særligt fokus på hospitaler, hvor vi er blevet taget rigtig godt imod af kunderne, som både er besøgende, patienter og personale, siger Jesper Østergaard, der melder om et øget udbud på bæredygtige produkter i butikkerne.
Den første 7-Eleven butik i Danmark åbnede i 1993 på Trianglen i København, og i dag er der 185 7-Eleven butikker fordelt over hele landet.