Omdannelsen af 525 almindelige gadeparkeringspladser i Middelalderbyen er nu udført.
Kontakt
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Bilister opfordres af Københavns Kommune til at benytte de omkringliggende parkeringshuse.
Som første skridt til at virkeliggøre Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen, der skal skabe bedre plads til at gå og cykle, til lokalt byliv og grønne pauser mellem de historiske huse, er størstedelen af gadeparkeringspladserne i Middelalderbyen omlagt. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
De fleste af de tilbageværende p-båse er reserveret til særlige formål, blandt andet erhvervskøretøjer, handicappede og ambassader. Områdechef i Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Henriette Hall-Andersen har derfor en opfordring til folk, der vil i bil til Middelalderbyen:
”Det er en markant ændret parkeringssituation, så hvis man ikke har mulighed for at komme derind med offentlig transport, til fods eller på cykel, vil jeg opfordre til, at man benytter et af de parkeringshuse, der ligger rundt om Middelalderbyen,” siger hun.
Der er samtidig indført lavhastighedszoner i det meste af Middelalderbyen, hvor man fremover højst må køre 30 km/t. Enkelte af de større veje i området får efter planen sænket fartgrænsen til 40 km/t i 2025.