På halvandet år er antallet af svanemærkede daginstitutioner steget med 50 %, der opfylder kravene til blandt andet lavt energiforbrug og godt indeklima.
Seneste projekt er Præstø Børnehus, som er Vordingborg Kommunes første svanemærkede daginstitution.
I 2023 var der 14 svanemærkede daginstitutioner. I dag er tallet steget til 21 – og yderligere 4 er under opførsel.
I en anden del af landet – nemlig i Kolding – blev dørene til kommunens 1. svanemærkede daginstitution Vingesuset åbnet i sidste måned. Det er opført som modulbyggeri for at opnå en hurtig etablering.
Byggeriet er blevet udnævnt som 1 af 3 finalister til prisen Årets Lavemissions Træbyggeri 2024. Det skyldes bygningens lave CO2-aftryk kombineret med kort opførelsestid.
En ny rapport viser, at svanemærkede daginstitutioner er væsentlig mere energieffektive end andre daginstitutioner. De bruger kun 67 % af den lovfastsatte energiramme i gennemsnit, sammenlignet med 86 % for offentlige institutioner generelt.
Svanemærkede daginstitutioner
Færdigbyggede daginstitutioner:
Daginstitution Maglemosen, Rudersdal Kommune
Børnehuset Nordlys, Køge Kommune
Søruphus Skovbørnehave, Guldborgsund Kommune
Børnehuset Elverdammen, Gladsaxe Kommune
Børnehuset Grønnegården, Gladsaxe Kommune
Børnehuset Regnskoven, Gladsaxe Kommune
Børnehuset Svanen, Gladsaxe Kommune
Børnehuset Egedammen, Gladsaxe Kommune
Olympen, Gladsaxe Kommune
Sangfuglens Børnehus, Lolland Kommune
Ejby Børnehus, Lejre Kommune
Børnehuset Tumlehøjen, Sorø Kommune
Børnehuset Rundageren, Høje Tåstrup Kommune
Præstø Børnehus, Vordingborg Kommune
Børnehuset Mælkevejen, Ringsted Kommune
Børnehuset Brobæklunden, Odense Kommune
Børnehuset Marielund, Odense Kommune
Børnehaven Lynghoved, Skanderborg Kommune
Børnehuset Vingesuset, Kolding Kommune
Vuggestuen Ternevej, Horsens Kommune
Spilophuset, Herning Kommune
Daginstitutioner under opførelse:
Stenlængegård Daginstitution, Næstved Kommune
Børnehuset Ny Torveparken, Gladsaxe Kommune
Børnehuset Myretuen, Lejre Kommune
Lund Børnehus, Horsens Kommune
Daginstitutioner, der har gennemgået en svanemærket renovering:
Børnehuset Paletten, Gladsaxe Kommune.
Se mere HER.