Der er nu 7 parallelsamfund (Læs: Ghettoer) i Danmark mod 12 sidste år. Da udviklingsprojekterne for almene byggerier blev sat i gang var der 17 by-områder med alvorlige problemer.
De 3 områder, der har udviklet sig ud af listen er:
* Askerød i Greve syd for København.
* Stengårdsvej i Esbjerg.
* Skovvejen/Skovparken i Kolding.
De udgår fordi der bor færre kriminelle.
Lige under de stærkt problematiske almene bolig-områder er der det der kaldes "udsatte boligområder"
Her er 2 områder i Esbjerg blevet strøget af listen:
* Præstebakken/Syrenparken.
* Hedelundgårdparken.
Andelen af kriminelle er faldet og et forbedret uddannelsesniveau slår igennem.
- Flere børn skal vokse op i familier, hvor forældrene har arbejde og en uddannelse. At færre har naboer, der er dømt for kriminalitet, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
Hvad er et problem-område
Parallelsamfund har mindst 2 af disse problemer:
* Over 40 % er arbejdsløse eller ikke i uddannelse.
* Over 3 gange så mange som landsgennemsnittet er dømte kriminelle.
* Over 60 % i alderen 30-59 år har kun folkeskole og ingen anden uddanelse.
* Den gennemsnitlige lønindkomst er mindre end 55 % sammenlignet med andre i regionen.
* Over halvdelen af beboere er fra ikke-vestlige lande.
Der er i alt 17 boligområder med mere end 1.000 indbyggere, som er omfattet af udviklingsplaner, hvor der skal rives ned og nybygges, så andelen af almene boliger falder til under 40 % og afløses af ejerboliger og privat udlejning.
Se mere HER.
