4 ingeniørvirksomheder er valgt til at være med i et rådgivningsteam, der frem til 2028 får mulighed for at byde ind på udbud af forsvarets byggeopgaver.
Kontakt
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Aftalen har en anslået værdi af 700 millioner kr., med et loft på lidt over 1 milliard kr.
Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der administrerer aftalen som løber frem mod 2028. Styrelse har tildelt rammeaftalen udfra kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
De 4 ingeniørvirksomheder der er blevet udpeget til at kunne byde på udbud inden for rammeaftalen er:
- Afry
- Niras
- WSP Danmark
- Norconsult
Løft til Forsvarets ejendomme
Den anspændte internationele situation kræver, at Danmark øger sine udgidter til militæret. I Forsvarsforliget for 2024-2033, der blev indgået i 2023, er der afsat 143 milliarder kr. over de kommende 10 år til Forsvaret, herunder 27 miilliarder kr. over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel.
Som noget af det første, rettes der fokus på de utidssvarende forhold på landets kaserner. En akutpakke på 1,9 milliarder kr. til Forsvarets ejendomme blev vedtaget i marts 2024 af Regeringen og forsvarsforligskredsen.
Pengene skal bruges til at gennemføre en række kritiske og uomgængelige projekter på ejendomsområdet, herunder håndtering af Arbejdstilsynets påbud i forhold til Forsvarets bygninger. Som en del af akutpakken foretages også forbedringer af værnepligtiges indkvarteringsforhold.
Nogle af de prioriterede projekter på ejendomsområdet er bl.a.:
- Varde Kaserne: Klargøring af bygninger til pudsestuer samt renovering af vinduer
- Livgardens Kasserne i Gothersgade: Nyt tag, ventilation samt vedligeholdelse af facader og renovering af kloakering på kasernen
- Høvelte Kaserne: Udskiftning af vinduer og døre samt renovering af belægningsstuer til værnepligtige
- Vordingborg Kaserne: Vedligeholdelse af tekniske anlæg samt forøgelse af tørrestuers kapacitet, som kan forbedre indkvarteringsforhold for de værnepligtige