Der skal bygges en tunnel fra Nordhavnen og ud til den nye halvø Lynetteholmen og Refshaleøen og videre ud til Lufthavnen. Den 1. del koster 11 milliarder ud til Lynetteholmen og Refshaleøen, mens føringen under vandet ud til lufthavnen koster 19-20 milliarder.
Regeringen og Københavns Kommune har indgået en aftale om en Østlig Ringvej, som skal forbinde Nordhavn med Lynetteholmen. Den koster 11 milliarder og skal være klar i 2037. Selve anlægsloven skal vedtages i 2027.
Tunnelen etableres med dobbeltspor og nødspor og anlægges som en kombination af sænketunnel og nedgravet tunnel mellem Nordhavn og Lynetteholm.
2. etape koster 19-20 milliarder kr og anlægges som en sænketunnel ude i havet ud for Amager Strandpark mellem Lynetteholmen og Københavns Lufthavn.
Hvis byggeriet gennemføres samtidig vil projektet koste 30 milliarder, men hvis det bliver i 2 etaper forventes det, at prisen bliver 32 millairder kr.
Hvorfor
En fuld Østlig Ringvej vil føre trafik uden om det centrale København og dermed flytte trafik væk fra vejene i og omkring Indre By, brokvarterne og havnesnittet.
Desuden vil den fulde Østlig Ringvej bidrage til en forbedret adgang til Øresundsforbindelsen og Københavns Lufthavn og aflaste den vestlige omfartsvej Ring 3.
Og det er en forudsætning for byudviklingen på Lynetteholmen, Refshaleøen og Kløvermarks-området, at der kommer veje og metro til området - der skal bo 80.000 mennesker i det nye område og være 40-50.000 arbejdspladser.
Se aftalen HER.