Finansiering af de tiltag, der ifølge aftalen mellem regeringen og en række partier fra 2025 skal øge byggeriet af almene boliger skal ske gennem Fonden for Blandede Byer, som administreres af Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Fonden blev etableret i 2022 med en ramme på 10 milliarder kr. frem til 2035. Hvilke midler disponerer Fonden over og hvordan bliver de fordelt?

Samarbejde mellem private investorer og udviklere og almene boligselskaber er blevet en udbredt model i dansk byudvikling, særligt efter lovændringer i 2020, der gjorde det lettere at blande ejerformer. Samarbejdet sigter mod at skabe mere varierede bydele, hvor almene og private boliger opføres side om side, hvilket kombinerer den private sektors effektivitet med den almene sektors fokus på fællesskab og overkommelige boliger. Der er dog fortsat strenge krav til indretningen af samarbejdet for at sikre, at de almene boliger forbliver almennyttige, hvilket blandt andet overvåges af Byggeskadefonden. Hvilke erfaringer har man høstet i de foregående 5 år? Hvordan undgår man faldgruber og gør samarbejdet gavnligt for begge parter?

Signe Sønderskov , Afdelingsdirektør for byggeri, by og ejendomme, Domea

Københavns Kommune vedtog i februar 2026 at nedsætte en boligpolitisk arbejdsgruppe med det primære formål ’at afdække barrierer og muligheder for at øge byggeriet af betalbare boliger’. Herunder skulle arbejdsgruppen undersøge muligheder og begrænsninger med andelsboliger. Cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter, Marc Lund Andersen, er med i arbejdsgruppen.

Marc Lund Andersen , Cheføkonom, cand.merc.fir. , Boligøkonomisk Videncenter

Boligplan 2030, som er et led i det nye Regeringsgrundlag, samt nye støttemuligheder forventes at sætte skub i byggeriet af almene boliger i København. Aktuelt forventes det, at der frem mod udgangen af 2031 vil blive bygget over 6.000+ nye almene boliger, fordelt på familie-, ungdoms-, samt ældre- og plejeboliger. Hvordan skal det ambitiøse byggeprogram udrulles? Er der en tidsplan og hvor skal de nye boliger bygges?

Rune Lyngvig Jespersen , Kontorchef, Københavns Kommune, Center For Byudvikling

Flere almene boligområder har i den sidste tid igangsat store renoveringsprojekter og kvartersaneringer, ikke kun med henblik på at forbedre ejendommenes kvalitet, men også for at gøre boligområderne socialt bedre funderede. Dette sker bl.a. gennem nedrivning, fortætning og opførelse af nye boliger, der skal gøre områderne mere mangfoldige og socialt differentierede. Hvad har man lært af de gennemført og igangværende projekter? Hvad kan- og skal gøres anderledes? Aalborg Universitetet Build har i 2025 udarbejdet en rapport om "Renovering af almene boligområder. Evaluering af fysiske og sociale renoveringer."

Marie Stender , Seniorforsker, Antropolog, Ph.d., BUILD, Aalborg Universitet

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark har i juni 2026 fremsat et lovforslag, der skal styrke mulighederne for at opføre almene boliger i landets største byer. Lovforslaget har til formål at udmønte initiativerne i Aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri, som blev indgået den 17. december 2025 mellem den daværende regering og en række partier. Den nye lov ventes at træde i kraft allerede den 4. september 2026. Den skal gøre det muligt at sætte gang i opførelsen af tusindvis af almene boliger i København, Aarhus og i de andre byer med høje grund- og byggeomkostninger, som har gjort det svært at bygge inden for det maksimumbeløb, man må bygge almene boliger for, hvis man vil bevare en lav husleje. Med den nye lov bliver det muligt at opføre almene boliger med en anskaffelses-sum, der er 20 procent højere i højprisområder.

Hvad kommer loven til at betyde for alm. boligbyggeri og konkret for et alm. boligselskab? Kan alm. boligbyggeri gå nu med fuld fart frem eller skal der mere til? Har alm. boligselskaber grunde nok til at bygge på? 

Bent Madsen , Administrerende direktør, Boligselskabernes Landsforening

Et stort projekt på Amager Strandvej kombinerer omdannelse af historiske industribygninger med nybyggeri af i alt 180 almene boliger, fordelt på 110 familieboliger og 70 ældreboliger. Første spadestik blev taget i april 2025 og projektet forventes færdigbygget i 2028. Boligorganisationen Tårnbyhuse er bygherren og Aart er arkitekten bag projektet. Hvordan ser en moderne almen bolig 2028 ud, hvad koster den i indskud og husleje, og hvem forventes at flytte ind? Hvordan er attraktivt beliggende projektet finansieret og er det ikke ekstra omkostningsfuldt at omdanne erhvervsbygninger til boliger?

Torben Hansen , Direktør, Tårnbyhuse