Eksportvirksomhederne i bygge- og anlægssektoren er afhængige af EU’s indre marked. 2/3 af byggeriets eksport af varer og tjenester bliver afsat til andre EU-lande. Det er væsentlig mere end andelen for den samlede danske eksport. Dansk Byggeri er derfor bekymret over, at EU er ved at gøre det sværere for virksomhederne at udstationere medarbejdere i andre EU lande
Kontakt
Dansk Byggeri
International chef
Henriette Thuen
T: +45 4098 4130
E: htu@danskbyggeri.dk
EU har traditionelt været Danmarks største eksportmarked. Sidste år eksporterede danske virksomheder for 612 milliarder kr. til de andre EU-lande. Det svarer til 55 procent af den samlede danske eksport. Men for bygge- og anlægsvirksomhederne spiller EU en endnu større rolle, viser Dansk Byggeris Eksportanalyse 2018.
Sidste år eksporterede bygge- og anlægsvirksomhederne for 66 milliarder kr. i alt. 2/3 eller hvad der svarer til byggevarer og -tjenester for godt 43 milliarder kr. blev afsat i EU.
NB! Jylland: Bygningsreglement 2018 - BR18. Kurset afholdes d. 6. september 2018.
- Det betyder, at byggeriets eksportvirksomheder er dybt afhængige af, at EU's indre marked fungerer optimalt, siger international chef Henriette Thuen, Dansk Byggeri.
Store muligheder i eksport af tjenesteydelser til EU
EU-Kommissionen understreger, at der er stort potentiale i at få EU’s indre marked for tjenester til at fungere bedre.
- I byggeriet støtter vi fuldt ud EU-Kommissionens ambition. Danske bygge- og anlægsvirksomheder er i front, når det gælder specialer inden for eksempelvis brobyggerier og etablering af vindmølleparker og havne. Derfor ser vi med bekymring på de forringelser, der ligger i det nye udstationeringsdirektiv, siger Henriette Thuen.
NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 29. august 2018.
Det nye udstationeringsdirektiv, der er på vej i EU, vil blandt andet forkorte den periode, en medarbejder kan udstationeres. Og samtidig skal virksomhederne sætte sig ind i eksportlandets regler om løn- og arbejdsvilkår i langt højere grad end i dag.
EU-Parlamentet behandlede det nye udstationeringsdirektiv på deres samling i Strasbourg 29. maj 2018, og herefter skal det på ministerrådsmødet i juni.
- I bedste tilfælde er det blot endnu en administrativ byrde, man lægger på virksomhederne. I værste fald mister danske virksomheder konkurrenceevne og bliver hjemme, siger international chef Henriette Thuen, Dansk Byggeri.