I februar endte 21 procent af alle de solgte ejerlejligheder i Danmark med en salgspris på 5 millioner kr eller derover. I byen København er andelen oppe på 40 procent, viser nye tal fra Boligsiden.
Det er en del flere end for blot et år siden, hvor andelen på landsplan lå på 16 %.
- Tidligere har salget typisk været mere ligeligt fordelt mellem prisklasserne fra 1,5 til 2,5 millioner kroner og så de dyreste handler til 5 millioner kroner eller mere. Men nu trækker de dyreste handler fra og udgør den største andel. Det hænger sammen med den generelle økonomiske situation, hvor lønstigninger, lavere renter og høje opsparinger har givet et godt udgangspunkt i privatøkonomien for flere boligkøbere og givet flere mulighed for at realisere lejlighedskøbet i den dyre ende,” siger Birgit Daetz fra Boligsiden.
Med til forklaringen hører også, at den stigende efterspørgsel sker i et marked, hvor antallet af lejligheder til salg er nedadgående. Det bidrager til at presse priserne op.
I Østjylland, hvor Aarhus ligger, blev der solgt 7 % ejerlejligheder til 5 millioner kr eller mere i februar.
I februar var det 82 % af de solgte lejligheder i bydelen Nordhavn, der endte med en salgspris på 5 millioner kroner eller derover.
Se mere HER.