Letbaner og metro er for dyre at anlægge og derfor gives der nu mulighed for at byudvikle ved hurtigbuslinjer. Med forventeligt 10 nye hurtigbuslinjer er der mulighed for 16 millioner kvm byggegrunde.
Kontakt
Erhvervsstyrelsen
chefkonsulent Jeppe Fisker Jørgensen
JepFis@erst.dk
Ved hver hurtigbusrute må der ved 3 stoppesteder bygges i en diameter på 1,2 km. Det fremgår af en ny forsøgsordning som Transportministeriet og Erhvervsministeriet har sat i gang den 17. september.
Forsøgsordningen omfatter kommuner med arealer i hovedstadsområdet som nu må bygge større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for hurtigbusser, kaldet Bus Rapid Transit-linjer. Det bliver busser, som kører på egne vejarealer, så de eventuelt kan køre førerløse.
Den første bane der planlægges for er lidt atypisk udenfor Hovedstaden i Sydsjælland, hvor Øst-togbanen skal afløses af en hurtigbus, for at få flere passagerer. Se: Vejdrektoratets analyse fra juni 2020 om Grøn regional BRT-løsning på Østbanen.
Udviklingsmuligheder
Forsøgene skal afdække BRT-linjers potentiale som højklasset, kollektiv trafik i hovedstadsområdets fingerby og dermed få kravet om stationsnærhed ved nybyggeri til at omfatte stoppesteder for hurtigbusser.
BRT er et interessant alternativ til metro og letbaner, idet der kan opnås sammenlignelige ”level of service”-niveauer på basis af en mindre investering, skriver DTU i en anlyse af BRT-linjer.
Forsøgets grundlag
I Fingerplan 2019 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning står der:
Som led i en forsøgsordning kan erhvervsministeren og transport-, bygge- og boligministeren godkende, at der afgrænses stationsnære kerneområder omkring standsningssteder for BRT-linjer (Bus Rapid Transit) fordelt på op til i alt 3 BRT-linjer i det indre og/eller ydre storbyområde med op til 3 standsningssteder pr. linje.
Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er den 14. december 2020 og sendes til svk@erst.dk.
På baggrund af screeningen inviteres de udvalgte kommuner primo februar 2021 til at indsende endelige ansøgninger med frist den 21. maj 2021.
Hvem kan bygge mere
De nye muligheder gælder følgende områder:
* Det indre storbyområde. Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner og dele af Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Tårnby kommuner.
* Det ydre storbyområde er de 6 byfingre fra Københavnsområdet og omfatter delområder i Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg, Helsingør, Hillerød, Allerød, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Roskilde, Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød og Køge kommuner.
Med Fingerplan 2019 blev det ydre storbyområde udvidet sydøst for Køge (Hastrup Ø) og fra Køge til Herfølge. Endelig sker der mindre udvidelser af det ydre storbyområde ved Solrød Landsby, sydvest for Roskilde, sydvest for Hillerød og vest for Helsingør.
Se: Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, marts 2019.
Baggrund
Busselskabet Movia skriver om BRT-hurtigruter:
BRT er kendt over alt i verden, men vi mangler endnu at få implementeret løsningen i Danmark.
BRT står for Bus Rapid Transit og kan bedst beskrives som en slags metro i gadeplan.
Konceptet har mange af de samme fordele som tog, metro og letbane og kan transportere 300 passagerer pr. enhed - ligesom metro. Men BRT er derudover hurtigere og billigere at anlægge. BRT kører i egne vejbaner og er derfor også oplagt til førerløs drift.