Der skal bruges 13 milliarder til at sikre mod oversvømmelser fra Hellerup til Amager. Cowi har vundet opgaven med at designe den 1. del.
Cowi skal komme med forslag til "vandmure" på Amager som sikrer Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundstogbanen.
- Projektet bidrager i forhold til den samlede stormflodssikring af København, siger Christian Henriksen, der er myndighedschef hos det statslige Sund & Bælt, der står for de store infrastrukturprojekter i Danmark.
En undersøgelse af stormflodssikring omkring København fra maj 2025 viser, at oversvømmelsesrisikoen er aktuel, og at det eksisterende sikringsniveau er utilstrækkeligt.
- De undersøgelser, Cowi skal gennemføre, er vigtige for effektiv sikring af både kritisk infrastruktur, borgere, erhvervsliv og øvrige funktioner i området.
Cowi skal i de næste 2 år udarbejde bygge-løsninger og undersøge miljøpåvirkninger for stormbeskyttelsen.
Se rapport HER.
