110.000 herregårde, stuehuse, boliger og driftsbygninger står i dag tomme, fordi der opkøbes land til større landbrug eller omlægges til natur. Det er 60 millioner kvm bygninger.
Den relativt nye Danmarks Kulturarv vil opkøbe og udvikle de mest interessante bygninger - eller skubbe andre igang med projekter.
Der er en kraftig stigning i antallet af funktionstømte landbrugsbygninger med en fordobling på bare 5 år, skriver Danmarks Kulturarv.
Med udviklingsprojektet Liv i gårdens bygninger vil Danmarks Kulturarv skabe genanvendelse af landbrugets funktionstømte bygninger, hvoraf 30 millioner kvm har bevaringsværdige kvaliteter.
Hvem er Danmarks Kulturarv
Danmarks Kulturarv blev stiftet i 2023 for at redde bevaringsværdige bygninger på land og øer fra nedrivning og give dem nyt liv.
Siden starten er herregården Ellinggård ved Frederikshavn og Kruså Vandmølle blevet reddet.
Danmarks Kulturarv opretter projektselskaber som almennyttige, ikke-kommercielle selskaber.
Danmarks Kulturarv skal omdannes til en erhvervsdrivende fond.
Konferencer om jord, landbrugsbygninger, opkøb og omlægning
Den 11. november afholder Danmarks Kulturarv en konference om Landbrugets tomme bygninger, se den HER.
og
Den 14. januar afholder Byens Ejendom en konference om jord, opkøb og omlægning - investeringer i skov, godser og landbrug, se den HER.
