10 ghetto-områder er omdannet

I 2018 blev 15 boligområder i Danmark pålagt at gennemføre omdannelser for at forandre deres status som parallelsamfund. 10 af dem er lykkedes.

En ny rapport fra Aalborg Universitet viser, at både boligområder og beboersammensætning er ændret markant.

Forskel

Et krav til de 15 boligområder er, at andelen af almene boliger skal nedbringes til 40% inden år 2030.

Det mål er allerede nået i Mjølnerparken i København, mens andre stadig er i startfasen af egentlige omdannelser. Tendensen er, at det er nemmere at tiltrække investorer og gennemføre store projekter i områder tæt på store byer som København og Århus, mens de mellemstore provinsbyer har sværere ved at komme i mål.

- I nogle af omdannelsesområderne sker der omfattende nedrivninger, mens man i f.eks. Tingbjerg i København har valgt at etablere en socialt blandet bydel ved at opføre nye private boliger mellem de eksisterende boligblokke, siger Claus Bech-Danielsen, professor på BUILD på Aalborg Universitet.

Ude

Kun 5 af de oprindelige 15 områder er fortsat på listen, viser statens liste over udsatte boligområder. Alle 15 skal dog stadig gennemføre de planlagte omdannelser, og BUILD følger derfor alle frem til undersøgelsens ophør i 2029.

Se rapporten HER.

Udvikling af bydele

Udviklingen af eksisterende bydele og helt nye by-områder arbejder med nye modeller for hvordan der bringes både liv, fællesskab og stabilitet. Byens Ejendom afholder en konference om emnet, se den her.

09.30	Velkomst
09.35	Naboskab forbedrer indtægtsgrundlag i private udlejningsejendomme Organisationen Neighbourhood Lab har udviklet en strategi for at nedbringe antallet af ledige boliger i ejendomme og konflikter blandt beboere i store boligporteføljer. Strategien fremmer godt naboskab og øger samhørighedsfølelsen blandt beboerne, så de bliver mere tilfredse med deres boliger og bliver boende længere.
10.00	Nye beboere løfter boligområdet: Eksperimentet i Tingbjerg Den københavnske problembydel Tingbjerg er i gang med at blive omdannet fra et alment boligbyggeri ejet af SAB/KAB og fsb med 6.500 beboere, til en blandet bydel med i alt 10.000 indbyggere. Omdannelsen sker gennem fortætning og opførelse af nye etageboliger og rækkehuse. Urban Partners, som står bag projektet, har valgt en eksperimentel tilgang til opgaven: Fremtidens ejere bliver udvalgt efter deres kompetencer og vilje til at løfte området og skabe et velfungerende fællesskab. Hvordan gik eksperimentet, og blev forventningerne indfriet? Hvilken type beboere blev valgt?
10.25	Hvordan kan lokale virksomheder bidrage til bydelsudvikling? Mange virksomheder i udsatte boligområder ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til lokalsamfundet, men i praksis er deres engagement sjældent langvarigt. Hvilke udfordringer hæmmer engagementet? Hvordan kan man lette involveringen? Og hvad kan lokale virksomheder bidrage med? Best practice cases.
10.50	Kaffepause
11.20	"Viceværten" har nøglen til det gode sociale liv En særlig "viceværtsordning" hjælper med at holde styr på det sociale liv og forebygge konflikter i et nyt boligkvarter. Pension Danmark er i gang med at videreudvikle og implementere ordningen i det nye boligfællesskab ”Virke” flere steder i landet. De nye boligprojekter består af 30-40 kompakte etageboliger for personer over 50 år uden hjemmeboende børn. Projekterne indeholder fællesfaciliteter og et aktivt hverdagsfællesskab. For at få det til at fungere, har Virke skabt en særlig viceværtsordning med egne ”Virke-værter” i hvert boligprojekt. Hvordan fungerer ordningen i praksis? Hvilke kompetencer skal viceværter medbringe? Hvad betyder det for beboernes tilfredshed? Og hvordan dækker man omkostningerne?
11.45	Fællesskab forebygger skader: Et forsikringsperspektiv Fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger kriminalitet. Det gør risikoen for hærværk og tyveri mindre, hvis flere holder øje med området, når man ikke er hjemme. Kan den gode udformning forebygge kriminalitet i et boligkvarter? Lene Rasmussen , Skadedirektør, Gjensidige
12.10	Hvordan kan bygherrer og arkitekter skabe samvær? Hvordan kan arkitekturen og landskabsplanlægningen skabe velfungerende løsninger i forbindelse med fortætningsprojekter og andre former for udvikling af boligområder? Kan naboskab bygges? Bevægelsesmønstre og mødemuligheder for beboerne fx, som skaber samvær. Hvordan blander man nye og evt. eksisterende husformer for at skabe et velfungerende lokalsamfund? Eksempler på proces fra et konkret projekt. Mahad Farah , Direktør, Melius
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Naboskab forbedrer indtægtsgrundlag i private udlejningsejendomme

Organisationen Neighbourhood Lab har udviklet en strategi for at nedbringe antallet af ledige boliger i ejendomme og konflikter blandt beboere i store boligporteføljer. Strategien fremmer godt naboskab og øger samhørighedsfølelsen blandt beboerne, så de bliver mere tilfredse med deres boliger og bliver boende længere.

10.00

Nye beboere løfter boligområdet: Eksperimentet i Tingbjerg

Den københavnske problembydel Tingbjerg er i gang med at blive omdannet fra et alment boligbyggeri ejet af SAB/KAB og fsb med 6.500 beboere, til en blandet bydel med i alt 10.000 indbyggere. Omdannelsen sker gennem fortætning og opførelse af nye etageboliger og rækkehuse. Urban Partners, som står bag projektet, har valgt en eksperimentel tilgang til opgaven: Fremtidens ejere bliver udvalgt efter deres kompetencer og vilje til at løfte området og skabe et velfungerende fællesskab. Hvordan gik eksperimentet, og blev forventningerne indfriet? Hvilken type beboere blev valgt?

10.25

Hvordan kan lokale virksomheder bidrage til bydelsudvikling?

Mange virksomheder i udsatte boligområder ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til lokalsamfundet, men i praksis er deres engagement sjældent langvarigt. Hvilke udfordringer hæmmer engagementet? Hvordan kan man lette involveringen? Og hvad kan lokale virksomheder bidrage med? Best practice cases.

10.50

Kaffepause

11.20

"Viceværten" har nøglen til det gode sociale liv

En særlig "viceværtsordning" hjælper med at holde styr på det sociale liv og forebygge konflikter i et nyt boligkvarter. Pension Danmark er i gang med at videreudvikle og implementere ordningen i det nye boligfællesskab ”Virke” flere steder i landet. De nye boligprojekter består af 30-40 kompakte etageboliger for personer over 50 år uden hjemmeboende børn. Projekterne indeholder fællesfaciliteter og et aktivt hverdagsfællesskab. For at få det til at fungere, har Virke skabt en særlig viceværtsordning med egne ”Virke-værter” i hvert boligprojekt. Hvordan fungerer ordningen i praksis? Hvilke kompetencer skal viceværter medbringe? Hvad betyder det for beboernes tilfredshed? Og hvordan dækker man omkostningerne?

11.45

Fællesskab forebygger skader: Et forsikringsperspektiv

Fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger kriminalitet. Det gør risikoen for hærværk og tyveri mindre, hvis flere holder øje med området, når man ikke er hjemme. Kan den gode udformning forebygge kriminalitet i et boligkvarter?

Lene Rasmussen , Skadedirektør, Gjensidige

12.10

Hvordan kan bygherrer og arkitekter skabe samvær?

Hvordan kan arkitekturen og landskabsplanlægningen skabe velfungerende løsninger i forbindelse med fortætningsprojekter og andre former for udvikling af boligområder? Kan naboskab bygges? Bevægelsesmønstre og mødemuligheder for beboerne fx, som skaber samvær. Hvordan blander man nye og evt. eksisterende husformer for at skabe et velfungerende lokalsamfund? Eksempler på proces fra et konkret projekt.

Mahad Farah , Direktør, Melius

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost