Køen med byggeprojekter, der gerne vil have strøm i stikkontakter, er nu så lang, at der vil gå 10 år før de sidst ankommende projekter kan tilsluttes el-nettet. Kæmpebatterier kan blive løsningen på kort sigt.
Det stats-ejede Energinet har ansvaret for at lægge kabler ud, men har nu opgivet at skrive nye kontrakter med projekt-udviklere, selvom der både er finansiering og byggetilladelser.
Lige nu er der mange restriktioner på hele elforsyningsområdet, fordi det har været et statsligt monopol, så der ikke kom private konkurrenter der gravede kabler ned eller satte elmaster op ved siden af Energinets.
Årsag
Projekter er generelt blevet meget større, og at alle ønsker el til:
* Elbiler
* Store datacentre
* Industrivirksomheder
* Nye bydele.
I praksis er problemet, at alle billedligt talt tænder komfuret på samme tid, og det skal nettet kunne bære, uden at propperne springer i store områder.
Sårbarheden kom til udtryk den 21. januar på Bornholm, hvor strømmen forsvandt på øen, fordi man kom op over den samlede kapacitet. Det vurderes nu, at der ikke må komme flere større energibrugere til Bornholm før i 2034.
Løsninger
Der er flere tiltag for at løse problemerne:
* Containere fyldt med batterier, der lagrer overskudstrømmen fra vindmøller og solceleparker når der ikke er tryk på forbruget.
* Gøre det meget dyrt at "tænde komfuret kl 18" og på de andre tidspunkter hvor forbruget er størst.
* Rationering, så virksomheder kun får begrænsning for deres forbrug - lige nu kan de bruge løs hvis de har fået net-adgang.
Den jyske energikoncern Ewii har udarbejdet en model for hvorddan batterier kan løse de næste 4 års udfordringer for nye byggeprojekter, Se det HER.
Koncernen har 400.000 kunder og 750 ansatte.
