10 års ventetid for strøm til nye byggeprojekter

Køen med byggeprojekter, der gerne vil have strøm i stikkontakter, er nu så lang, at der vil gå 10 år før de sidst ankommende projekter kan tilsluttes el-nettet. Kæmpebatterier kan blive løsningen på kort sigt.

Kontakt

Ewii

ewii@ewii.dk

Send artiklen til en ven

Det stats-ejede Energinet har ansvaret for at lægge kabler ud, men har nu opgivet at skrive nye kontrakter med projekt-udviklere, selvom der både er finansiering og byggetilladelser.

Lige nu er der mange restriktioner på hele elforsyningsområdet, fordi det har været et statsligt monopol, så der ikke kom private konkurrenter der gravede kabler ned eller satte elmaster op ved siden af Energinets.

Årsag

Projekter er generelt blevet meget større, og at alle ønsker el til:

* Elbiler

* Store datacentre

* Industrivirksomheder

* Nye bydele.

I praksis er problemet, at alle billedligt talt tænder komfuret på samme tid, og det skal nettet kunne bære, uden at propperne springer i store områder.

Sårbarheden kom til udtryk den 21. januar på Bornholm, hvor strømmen forsvandt på øen, fordi man kom op over den samlede kapacitet. Det vurderes nu, at der ikke må komme flere større energibrugere til Bornholm før i 2034.

Løsninger

Der er flere tiltag for at løse problemerne:

* Containere fyldt med batterier, der lagrer overskudstrømmen fra vindmøller og solceleparker når der ikke er tryk på forbruget.

* Gøre det meget dyrt at "tænde komfuret kl 18" og på de andre tidspunkter hvor forbruget er størst.

* Rationering, så virksomheder kun får begrænsning for deres forbrug - lige nu kan de bruge løs hvis de har fået net-adgang.

Den jyske energikoncern Ewii har udarbejdet en model for hvorddan batterier kan løse de næste 4 års udfordringer for nye byggeprojekter, Se det HER.

Koncernen har 400.000 kunder og 750 ansatte.

Batterier.

3. marts 2026

Send artiklen til en ven

forside

Udvikling af energiparker - solparker, vindmøller og energibyggerier

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdeling afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter.
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved enenrgiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Kommende udvikling af energisektoren i Danmark Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye lovinitiaver og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Sådan undgår man konflikter med lokale aktører De 2 store udfordringer for energiprojekter er lokal modstand og adgang til de store arealer, den type projekter ofte kræver. Hvordan er det med at finde og erhverve grunde til så store investeringer? Er kommuner og lokale indbyggere glade for disse investeringer og hvordan forhandler man med dem og de andre aktører i projekterne, så man undgår man konflikter?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 29. oktober 2026

Klokken 09.00 - 13.05

på KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeld

Baggrund

Danmark står over for en kæmpe transformation af vores energiforsyning. Det gælder både energiproduktion, ditributionsnettet og opbevaring af enenrgi med med sol, vind, el og PtX.

Målet er bl.a. at firedoble elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.

Nye ideer, løsninger og initiativer pibler frem og flere og flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen nu ruster op for at være med i denne udvikling.

Også investorer har fået øje for den fremadstormende sektor, der giver mulighed for risikosprædning og udvidelse af porteføljen.

De segmenter af energisektoren, som nu er under udvikling omfatter bl.a.:

Kraftværker
Varme- og fjernvarmeværker
Power-to-X anlæg
Energiparker
Biogasanlæg
El-net og fjernvarmenet
Energirelevant industriproduktion, som produktion af batterier
Datacentre som energikilder

Dertil kommer miljøanlæg som vandværker og rensningsanlæg.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdeling afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter.
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved enenrgiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Kommende udvikling af energisektoren i Danmark Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye lovinitiaver og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Sådan undgår man konflikter med lokale aktører De 2 store udfordringer for energiprojekter er lokal modstand og adgang til de store arealer, den type projekter ofte kræver. Hvordan er det med at finde og erhverve grunde til så store investeringer? Er kommuner og lokale indbyggere glade for disse investeringer og hvordan forhandler man med dem og de andre aktører i projekterne, så man undgår man konflikter?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost