Udfordringen med at skaffe strøm til byggeprojekter gælder også de nye datacentre, som er nødvendige for at kunne håndtere AI. Derfor er det nødvendigt med ny type strøm-forsyning.
Datacentre kommer til at stå for 25 % af Danmarks samlede strømforbrug, ifølge prognoser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Især kunstig intelligens stiller store krav til håndteringen af enorme datamængder, og derfor skal der bygges datacentre, der bliver mange gange større, end dem vi hidtil har set:
Verdens største datacenter ligger i Kina i Indre Mongoliet og er på knap 1 million kvm bygninger.
De nye store datacentre skal håndtere markant mere elektricitet – det er strømforbrug, der for bare 1 datacenter svarer til alle husstande i Aarhus Kommune.
En udfordring med AI-datacentrene, er at forbruget svinger voldsomt på kort tid.
Det påvirker det samlede elnet markant, for det skal være gearet til max-forbruget + en sikkerheds-margen.
Om 4 år vil der være opført 3 gange så mange datacentre som i dag, vurderer Henrik Hansen, der er direktør hos interesseorganisationen Datacenter Industrien.
Skift
De mange nye byggerier vil ikke kunne få strømforsyning på traditionel vis, for statens Energinet kan ikke nå at bygge ud hurtigt nok.
Derfor arbejdes der nu på at balancere de voldsomme udsving med enorme batterier.
En anden model for de store datacentre vil være at skifte over til en anden type strøm:
Fra lavspænding til mellemspænding, der i højere grad er designet til den store belastning med voldsomme udsving.
- Anlægsudgifterne er generelt mindre ved mellemspænding, fordi kabelforbruget og behovet for store investeringer i ekstra kvadratmeter er mindre, siger Rasmus Theill, direktør i ABBs Power Protection.
- Samtidig er det en fordel, at melllemspændings-systemer kan skaleres i takt med, at datacentret bliver udviklet hen over en periode.
Udvikling af datacentre
I Århus afholdes en konference om investering og byggeri af datacentre, se den HER.
