Butiksbyggeriets udvikling 2017-2027

Butiksbyggeriets udvikling 2017-2027

Send denne konference til en ven eller en kollega

Send denne konference til en ven eller en kollega

Konferencen afholdes d. 25. april 2017 kl. 09.00 - 12.40

Baggrund

Danskernes lønninger steg med 2,2 procent i 2015, mens priserne kun steg med 0,4 procent, så har danskerne oplevet en fremgang i reallønnen på 1,8 procent siden sidste år. Meget tyder på, at reallønnen stiger igen i 2016 og det vil i så fald være 4. år i træk med en stigning. Men selvom reallønnen og forbrugertilliden siden kriseårene er stigende, har det endnu ikke givet udslag i et voldsomt stigende privatforbrug, og detailsalget faldt med 1,1 procent i første halvdel af 2016. OECD regner med en vækst i dansk økonomi på 1 procent i 2016 og 2 procent i 2017, så trods af forbrugernes forsigtighed, ser et stabilt men lille opsving ud til at have bidt sig fast.

Til gengæld fortsætter nethandlen med at vokse støt, og danskerne nethandlede i alt for 101 milliarder kr. i 2016. Det er en stigning på 16 procent siden året før. Det er primært tøj, film, musik, bøger, rejser og kulturoplevelser, som dansker nethandler – af det samlede netsalg udgør rejser 23,8 milliarder kr., tøj og sko udgør 14,3 milliarder, it, tele og foto udgør 11,5 milliarder kr. og kulturoplevelser udgør 4,6 milliarder. I 2016 lagde danskerne 2/3 af netomsætningen, hvilket svarer til 67 milliarder kr., i danske netbutikker, mens 34 milliarder gik til udlandet. 10 procent af nethandlen foregår via mobiltelefonen.
Det er stadig primært udvalgsvarer, som bliver handlet over nettet, selv om dagligvarekøbene over nettet steg med 28 procent siden 2015, og der blev handlet dagligvarer for 4,6 milliarder kr. i 2016.

Indtjeningen per discountbutik er dog generelt faldet i takt med, at antallet af butikker er steget. I fremtiden vil vi måske ikke se så mange nye dagligvarebutikker, i stedet vil de eksisterende blive moderniseret og bygget større. Den nye planlov, der regulerer butikkernes størrelse og placering, åbner op for større butikker i bymidten og lokalcentre. Planloven giver også bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel samtidig med, at der nu kan indrettes mindre butikker f.eks. i forladte skolebygninger, og virksomheder i såkaldte overflødige bygninger får mulighed for at bygge til.

Danmark har de seneste år oplevet et boom af udenlandsk interesse for investeringsejendomme, særligt inden for bolig- og butiksejendomme. Det skyldes, at vi ligesom de andre nordiske lande har en solid økonomi, og ikke har været ramt af krisen i ligeså høj grad som mange sydeuropæiske lande. Antallet af luksusshopper er mere end tredoblet globalt de sidste 20 år, og København ses internationalt som et sikkert sted med stabil økonomi, købedygtige forbrugere og et stærkt voksende antal turister, særligt fra Kina og Storbritannien. København er den by i Norden, der har den mest attraktive beliggenhed for luksusbutikker, og som med et lejeniveau på op mod 23.000 kr. pr. kvm har det højeste niveau blandt de nordiske lande. I sammenligning med hele Europa ligger København på en 11. plads. Lejeniveauet for de bedst beliggende butikker i København er steget med mere end 12 % fra 2013 til 2015.



Program

09.00

Registrering og morgenmad


09.30

Velkomst


09.35

Fysiske og virtuelle butikker

Danskerne handler mere og mere på nettet og nethandlen udgjorde 101 milliarder kr. i 2016. Handler på mobiltelefonen er steget fra 6 procent til 10 procent, hvilket svarer til en vækst på 66 procent. Det er især unge under 50 år og børnefamilier, der handler via mobilen. Men den fysiske butik er ikke nødvendigvis i fare, for kunderne er stadig glade for at se varen, inden de køber den og blive inspireret af en fysisk indkøbsoplevelse. I Danmark er det stadig kun 10 procent af det samlede varekøb, der sker på nettet. Da Amazon åbnede en fysisk butik i 2015 valgte 70 procent af kunderne at handle i den fremfor på webshoppen. Hvor man tidligere fyrygtede at folk brugte de fysiske butikker til insparation, for derefter at gå hjem og handle på nettet, gør det modsatte sig gældende i dag: folk får inspiration på nettet og går derefter ned i en fysisk butik og køber deres vare. De butikker, der overlever er derfor også dem, der forstår at udnytte nettets muligheder. Netbutikken er en salgskanal,  der  skal spille sammen med den fysiske butik, samtidig med at man kan samle data og lære sine kunder bedre at kende. Hvilke tendenser ser vi i forholdet mellem virtuel og fysisk butik i fremtiden? Hvordan udnytter man bedst nettets muligheder og hvordan integrerer man sin fysiske butik med den virtuelle verden?



10.00

Fremtiden for dagligvarebutikkerne

Hvordan ser fremtiden ud for dagligvarebutikkerne?  Nethandlen er ekspanderet de sidste år. Nu kan man købe sine dagligvarer på nettet og få dem bragt hjem. Hvilke udfordringer giver det til de fysiske butikker – og hvad bliver deres modtræk? I takt med at der er kommet flere discountbutikker er den enkeltes butiks indtjening også faldet. Hvordan ser fremtiden ud for discountbutikkerne versus konventionelle supermarkeder? Er det en tendens, at grænsen mellem mindre supermarkeder og discountbutikker udviskes? Hvad efterspørger og forventer kunderne nu og i fremtiden, og hvordan vil dagligvarebutikkerne leve op til kundernes krav?

John Wagner John Wagner, Adm. direktør , De Samvirkende Købmænd, DSK


10.25

Butikker og planloven

Planloven regulerer butikkernes størrelse og placering, og med den nye planlov er størrelsesbegrænsninger på dagligvarebutikker blevet løftet i både bymidte og lokalcentre. Der er også kommet bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel. Der åbnes op for, at der kan indrettes mindre butikker f.eks. i forladte skolebygninger og virksomheder i såkaldte overflødige bygninger får mulighed for at bygge til. Hvad siger planlovens bestemmelser? Hvilken retning og regler for butikkerne udstikker den nye planlov?

Nicolai Platzer Funder Nicolai Platzer Funder, Advokat, Homann Law


10.50

Kaffepause


11.20

Nettos grønne omstilling: Første svanemærkede discountbutikker

Netto er både målt på omsætning og antal butikker den største dagligvarekæde i Danmark, og der er planer om både at modernisere eksisterende butikker samt åbne nye. Netto er også Danmarks største økologiske købmand, og som noget helt nyt er 3 svanemærkede butikker åbnet. Butikkerne har et udvidet udvalg af miljømærkede og økologiske varer og lever også på andre områder op til en række miljøkrav. Hvad betyder det for Netto at blive svanemærket? Giver det god mening også på bundlinjen at energioptimere og omstille sig grønt? Hvordan har butikkerne opnået denne miljøstatus, og er grøn omstilling noget vi vil se mere af i butiksbranchen i fremtiden?

Brian Seemann Broe Brian Seemann Broe, Landedirektør, Netto


11.45

Udvikling af Strøget

Markedet for high street butiksejendomme i København er i fremgang. Udenlandske investorer har i den sidste tid vist en tiltagende interesse for strøgejendomme, med betydelig prisstigninger til følge, og lejemål på 23.000 kr. pr. kvm er ikke ualmindeligt på de gode beliggenheder. Strøget og Købmagergade, som udgør de 2 primære handelsstrøg i København, opdeles typisk i det primære og det sekundære område, hvor det primære og dyreste er blevet mere eftertragtede blandt især eksklusive brands. Hvad skyldes denne udvikling, og hvorfor er København interessant også for udenlandske investorer? Hvilken udvikling vil vi se i fremtiden for Strøget og det centrale Københavns butiksmarked? Hvilke forventninger og krav stiller de udenlandske og danske investorer?


12.10

Kend din kunde

Fremtidens forbruger - hvad ønsker de? Hvordan vælger man sit koncept og hvem henvender man sig til? Flere butikskæder har haft stor succes med at integrere de fysiske butikker med online markedsføring, sociale medier og websalg for at imødegå konkurrencen fra blandt andet nethandlen. I 2015 nethandlede danskerne for 87 milliarder kr., og beløbet vi handler for på nettet stiger hvert år. Samtidig er mobiltelefonen en faktor i nethandlen, idet 10 procent af al nethandel foregår via mobiltelefoner. Kan de fysiske butikker klare sig i konkurrencen med den stigende internethandel. Hvad forventer kunderne af fremtidens butik? Bliver kunderne mere segmenteret, og hvordan markedsfører man sig over for forskellige kundesegmenter, ikke mindst over for det stigende antal turister i København, hvor især britiske og kinesiske turister er i stærk stigning. Hvad forventer de og de danske kunder sig af butikskoncepter, indretning, vareudbud og service i butikkerne?

Thomas Jensen Thomas Jensen, Indehaver, Adm. direktør, Jensen Retail Group


12.35

Spørgsmål og afslutning


12.40

Frokost


De kommer også

  • Colliers International Danmark A/S
    - Klaus Holmstoel
  • Copenhagen Airport A/S
    - Anni Thøgersen
    - Mette Pedersen
    - Christian Østergaard
  • DATEA
    - Helle Nielsen
    - Midutzki Pitarch
    - Michaela Thomsen
    - Marianne Karlsen
    - Gitte Rindbøl
    - Steen Svanholm
  • De Samvirkende Købmænd, DSK
    - John Wagner
  • Homann Law
    - Nicolai Platzer Funder
  • Jensen Retail Group
    - Thomas Jensen
  • Jodan Rådgivning
    - Nermin Pistoljevic
    - John Jacobsen
    - Flemming Fenger
  • Living Development
    - Jeanette Lindekilde Glasdam
  • moltke-leth advokater A/S
    - Grethe Jørgensen
    - Anders Dinnsen
    - Eva Lolle
  • Netto
    - Brian Seemann Broe
  • NPV
    - Lise Madsen
  • Nybolig Erhverv København A/S
    - Charlotte Sthaalros
  • Vordingborg Kommune
    - Peter Haugan Vergo
    - Philippine Schollain
    - Vibeke Møgelvang de Neergaard
    - Dorit Mahler Jensen
  • ZESO Architects
    - Torben Juul
  • Årstiderne Arkitekter
    - Nina Bang

Praktisk info

Tidspunkt

25. april 2017
Kl. 09.00 - 12.40

Sted

First Hotel Copenhagen
Molestien 11
2450 København SV
Telefon: +45 70 12 73 73
Se på kort

Pris

2.965 kr. ekskl. moms.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, vil du have hjælp til tilmelding, eller har du et andet spørgsmål til Byens Ejendom, så skriv til os her.

Vi kontakter dig per email eller tlf. efter dit ønske inden for max 2 arbejdsdage. Dine personlige oplysninger gemmes ikke og bruges kun til at kontakte dig om dette.





Andre konferencer

FINANSIERING af ejendom
21. februar 2017, København SV
Læs programmet

Højhusbyggeri
23. februar 2017, København SV
Læs programmet

Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling
1. marts 2017, Aarhus C
Læs programmet

Andre seminarer

Håndtering af miljøforhold ved køb, salg og leje af ejendomme
24. maj 2017, København V
Læs programmet

Odense: Håndtering af miljøforhold ved køb, salg og leje af ejendomme
25. oktober 2017, Odense
Læs programmet

KONFERENCER OG KURSER