PensionDanmark har netop overtaget 2 erhvervsejendomme på i alt 28.200 kvm i Aarhus fra C.W. Obel Ejendomme. Det drejer sig om en flerbrugerejendom i Skejby samt en ejendom i det centrale Aarhus, hvor rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO Danmark har domicil.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
PensionDanmark
Administrende direktør
Torben Möger Pedersen
T: +45 3374 8000
Med en investering på 555 millioner kr. overtager PensionDanmark nu to erhvervsejendomme i Aarhus af C.W. Obel Ejendomme. Ejendommene har et samlet kontorareal på 23.600 kvm og 4.600 kvn kælder. Investeringen, der er på 555 mio. kr., er PensionDanmarks første direkte investering i Aarhus på erhvervsejendomsområdet.
- Vi er meget tilfredse med denne investering, der er vores første af slagsen i Aarhus. Det stemmer fint overens med vores ambition om at sprede vores ejendomsinvesteringer rent geografisk. Der er tale om 2 attraktive ejendomme, som har en god beliggenhed tæt ved den kommende letbane. Derfor forventer vi, at investeringen vil give et godt og stabilt afkast, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Ejendommene ligger på Hedeager 1-5 i Skejby, samt på Kystvejen 29 i det centrale Aarhus. Hos C.W. Obel glæder man sig ligeledes over transaktionen.
- Det glæder os at kunne overdrage ejendommene til PensionDanmark, der er én af Danmarks største og mest velansete udlejere af erhvervsejendomme. Vi er sikre på, at ejendommenes brugere får et godt fremtidigt samarbejde med PensionDanmark, siger adm. direktør Torben Black, C.W. Obel Ejendomme.
NB! Jylland: Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling. Seminaret afholdes d. 26. maj 2016.
NB! Jylland: Den nye lejelov - ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 1. juni 2016.